Podcast – SEO

Søgemaskineoptimering (SEO) er kommet for at blive, så derfor har vi også en lang række podcast episoder omkring SEO.

Hver eneste måned sker der nye ting på SEO-fronten og Google ændrer konstant på hvad der virker og ikke virker.

I de 10 minutter lange podcast episoder går vi i detaljer om de mange forskellige aspekter af SEO der spiller ind hvis du gerne vil ranke nummer 1 på Google.

AI Startups – Knald eller fald

Alt for mange AI startups har set dagens lys, modtaget millioner af dollars i funding og har mistet det hele fra den ene dag til den anden. OpenAI har løbende rullet banebrydende ting ud, som har lukket flere virksomheder, end man kan tælle. Senest er det Sora, der producerer videoer. Torbjørn Flensted fra SEO.ai er i studiet til en dialog om, hvorfor det giver mening at niche ned og fokusere. Ved at blive specialist og hele tiden forsøge at gøre det bedre, så minimerer man risikoen for, at de store og mere generelle spillere kommer og fjerner forretningsgrundlaget.

Døden for en $68 mia SEO industri

Over de seneste 25 år har SEO industrien vokset sig stor sammen med Google og de andre søgemaskiner. Det har altid handlet om at komme til tops. Med AI og de (måske) ændrede søgemønstre hos brugerne, så kan det være, at SEO synger på sit sidste vers… Eller i hvert fald har ramt toppen, og derfor kun kan gå ned herfra.

Ultimativ opbygning af site – Brandsøgninger og interlinking

Det amerikanske site Knoji.com har specialiseret sig i at trække trafik på diverse brandsøgninger. De har taget det til et helt nyt niveau og har oprettet omkring 100 landingssider pr. brand. Som content affiliate eller som en, der arbejder med programmatic SEO, er det en spændende case at dykke ned i.

Programmatic SEO (pSEO) – Uendelige muligheder (hvis gjort rigtigt)

Måske er det et nyt begreb, eller også er det blot blevet mere populært i forbindelse med ChatGPT. Programmatic SEO (pSEO) er muligheden for at producere en masse optimeret indhold på en hurtig og billig måde. For at få optimale resultater ud af det, så skal forretningsmuligheden dog tænkes godt igennem.

Brug Googles egne guidelines mod dem – ChatGPT hjælper dig

Gennem diverse guidelines fortæller Google os og deres reviewers, hvad de gerne vil have. Der er ikke mange, der gider læse de mange dokumenter igennem, men det behøver du ikke længere. AI kan hjælpe med både at læse, afkode, vurdere og komme med forbedringsforslag. Kim Steffensen fra chateksperten.dk er i studiet til en snak om mulighederne.

Beregnere som linkbait – Stadig et stort potentiale

Tools, calculators, generators og alle mulige andre værktøjer kan være gode til at tiltrække naturlige links og dermed gavne SEO. Dagens podcast handler om, hvordan vi i dag meget lettere kan få skabt disse beregnere og derfor også, hvordan man med SEO briller på (og lidt keyword research) kan skabe ting, der naturligt kommer til at bygge links over tid.

Rank & Rent – Muligheder – og juridiske udfordringer

Der er en forretning i at ranke hjemmesider og leje placeringerne ud. Google har valgt at føre sag mod nogen, der har været lidt for kreative og også lidt for offentlige omkring deres tiltag. Anders og Mikael taler om, hvad Rank & Rent er for noget, og hvorfor det godt kan give mening for nogle virksomheder at leje sig ind hos andre.

Fremtiden for SEO – En post-ChatGPT tid

SEO er ikke dødt, men AI revolutionen kommer helt sikkert til at ændre landskabet betydeligt. Udviklingen er allerede i gang, og hvis man arbejder med SEO, så bliver man nødt til at tænke lidt længere frem. Når indholdsproduktion bliver tæt på gratis og tæt på instant, hvordan påvirker det så landskabet man navigerer i. Det er emnet for dagens episode.

Ranker med tusindvis af AI artikler – Specifikke cases der virker

Baseret på et blogindlæg fra SEO.ai taler Anders og Mikael i dag om, hvordan blandt andet Sunsigns arbejder med AI artikler og konverterer trafikken til indtægter. De kommer også omkring, hvordan man som content affiliate kan overveje at skalere sin indholdsproduktion. Det bør dog ikke ske uden omtanke.

Effektiv søgeordsanalyse – med hjælp fra AI-psykolog

En af grundstenene til et veludført stykke SEO arbejde er en god søgeordsanalyse. Den slags tager tid, men med hjælp fra tools som SEO.AI og ChatGPT, kan du komme langt på kort tid. Torbjørn Flensted er endnu engang i studiet for at forklare, hvad SEO.ai kan, og hvordan du også nemt kan bruge det til at skabe gode topic clusters og dermed skabe større autoritet om et emne.

SEO-ekspertens (hemmelige) værktøjskasse

Der findes et hav af SEO tools derude, og i dagens episode får du indblik i, hvilke tools Thomas Rosenstand benytter, når han arbejder med søgemaskineoptimering. Listen er ikke lang, men den dækker alt, hvad du har brug for, hvis du vil til tops i Google. Lyt med og hør, hvordan han bruger følgende tools: Screaming Frog, StoryBase, Ahrefs, CTR Tool (StoryBase), TechnicalSEO.com, Web Developer Extenstion og GSC.

Hvordan spotter man et – dårligt SEO bureau / SEO-konsulent

Hvis man ikke selv er ekspert, så kan det være svært at vurdere, hvornår andre er det, og hvem man skal stole på. Dagens podcast hjælper dig til at få en bedre forståelse og et par ideer til, hvordan du spotter en god SEO konsulent fra en dårlig SEO konsulent. Helt lavpraktisk og nede på jorden klæder Thomas Rosenstand dig bedre på, når du skal ud at finde en ny samarbejdspartner.

SEO rapporter/analyser – Hvorfor de er alle pengene værd

Uanset, hvilken online virksomhed du driver, så giver det mening at få taget temperaturen på din SEO engang imellem. Det er her, en SEO rapport kommer ind i billedet. Men der er stor forskel på de rapporter, du kan købe derude, og dagens episode hjælper dig til et bedre indblik i, hvad der er det rette for dig, og hvilke ting du skal kigge efter som køber.

Hvordan tøjler man AI-writers – som en professionel

Torbjørn Flensted fra SEO.ai (og Storybase) er i studiet for at hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst kan tøjle de mange kraftfulde AI-writers, der findes ude på markedet. Det hele handler om, hvor god du er til at sætte scenen og skrive de rigtige prompts. Torbjørn kommer med helt konkrete tips til, hvad du skal tænke på, og hvad der skal til for at få de bedst mulige resultater.