Jeg er ekspert i fridykning og undervandsjagt og har de seneste år arbejdet på fuldtid med firmaet Undervandsitetet.dk der har fokus på dette. Jeg har udgivet bøger om fridykning og undervandsjagt som selvudgiver og på Peoples Press og udgiver månedligt et podcast (Uvpodcast).
Mit fokus for tiden er at brede mig ud fra fridykning og undervandsjagt til flere relaterede vandaktiviteter og få sparket gang i online produkter og services.
Tidligere har jeg været SEO specialist i Stylepit og freelance konsulent på web og SEO for et advokatfirma og en del år tilbage har jeg været højskolelærer, efterskolelærer og kommunikationsmedarbejder i en stor idrætsforening på Vesterbro.
Jeg er knapt 40 år og bor i Farum med hustru og små børn. Jeg arbejder 20-25 timer om ugen.