Marketers Morgen Podcast
Alle hverdage udkommer en ny episode på cirka 10 minutter. Emnerne tager udgangspunkt i aktuelle tråde fra forummet på Marketers.dk og handler om affiliate marketing og dermed online Marketing generelt. Dine værter er Anders Saugstrup og Mikael Rieck.
Abonnér her:
Apple iTunes, Android, Google Podcasts, Youtube, RSS eller Email.
Efterhånden som affiliate marketing bliver mere og mere professionelt, så spiller produktfeeds en større rolle. Derfor er indholdet af feedet, overvågning af indholdet og kvaliteten også af større og større betydning. Mikael har haft en 2 timers dialog med en stor feed-affiliate omkring de mange udfordringer og muligheder.
For langt de fleste webshops ligger der guld gemt i deres affiliatestatistik. Hvis man forstår at læse tallene, så kan der med små rettelser fremskaffes store forskelle. Anders og Mikael taler i dag om, hvor man som webshop kan kigge efter guldet, og hvordan man evt. kommunikerer til affiliates omkring det.
Kan man med et lille dansk nichewebsite uden ret mange links eller styrke skaffe nok trafik til at tjene gode penge? Det er emnet for dagens podcast, hvor Mikael har haft en dialog med en dansk affiliate, der gør det super godt uden at bruge tiden på at bygge links til sit site.
Når man driver en shop og arbejder med affiliates, så er det meget naturligt, at man gerne vil finde flere gode affiliates at samarbejde med. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan man evt. kan finde disse affiliates ved at kigge nærmere på relevante søgeord og også hente inspiration fra ens egne søgeordsdata.
Det er ikke altid let at kommunikere med affiliates, og Anders udspørger derfor Mikael i dagens episode om, hvordan han griber det an. Der er stor forskel på affiliates, hvor der allerede er en relation, og på affiliates man slet ikke kender. Lyt med og hør, hvordan du som annoncør kan sikre en bedre kommunikation med dine samarbejdspartnere.
Vi kan kalde det “personlig branding” eller blot fornuftigt, men faktum er, at hvis folk husker dig for noget godt, så skaber det flere salg, flere forbindelser og flere muligheder. Podcasten handler om, hvordan du med relativt få handlinger (gjort kontinuerligt) kan opnå en meget stor effekt. Folk vil huske dig langt bedre.
Selvom vi ikke helt skriver 2022 endnu, så handler dagens episode om, hvordan man som både affiliate og som annoncør kan sættes sig nogle fornuftige mål for året, og hvorfor der ligger stor økonomisk værdi i nogle helt særlige elementer.
Efter Facebook skiftede navn til Meta, er dialogen omkring “Metaverse” taget til. Anders og Mikael følger naturligvis også med i den dialog, og derfor handler dagens podcast om Metaverse, den digitale fremtid og hvilke jobs, der mon findes, hvis vi som mennesker kommer til at leve en stor del af vores vågne timer i et virtuelt univers.
At lave B2B salg er på mange punkter en del anderledes end at lave B2C salg. I dagens podcast taler Anders om, hvordan han (i Partner-ads regi) leger med tanken om at kommunikere via flere forskellige medier og gerne lidt mere automatiseret. Serviceniveauet skal holdes mindst lige så højt, men uden nødvendigvis at skulle holde individuelle møder med alle.
Både Anders og Mikael er overbevist om, at Crypto, BlockChain og alle de andre relaterede områder kommer til at betyde en masse i fremtiden. Derfor bruger de en del tid på at uddanne sig og eksponere sig selv mod de områder. Lyt med og hør, hvem de lytter til, når de selv skal blive klogere på området.
At udføre de rigtige søgeordsanalyser er vigtigt for at komme til at ranke godt i søgemaskinerne. I dag deler Anders og Mikael et lille tip (via Ahrefs) til, hvordan man kan finde ud af, hvilke søgeord fora ranker for, og hvor man derfor lettere kan sætte ind og stjæle trafikken fra dem.
Der er utallige metoder at starte et affiliate website på, og den ene er ikke nødvendigvis mere rigtig end den anden. Episoden i dag handler om, hvordan man med lidt knofedt og tid kan sætte sig grundigt ind i målgruppens ønsker og behov. Med den viden i bagagen er det meget lettere at fylde sin affiliateside med det helt rigtige indhold, som må forventes at kunne konvertere langt bedre.
Rundt omkring i verden er der utallige virksomheder, der har tonsvis af affald, de gerne vil af med. Det kan være alt fra tøj, der ikke længere er på mode, til dæk og endda jord. I dagens podcast taler Anders og Mikael om at udnytte dette “affald” til noget fornuftigt og måske endda få penge for at modtage andre virksomheders efterladenskaber.
Har du hørt om Googles nye tiltag kaldet Performance Max? Lyt med til dagens podcast, hvor Asger Storebjerg fortæller om de nye muligheder og udfordringer, som Performance Max vil kunne hjælpe med, og hvorfor bureauerne ikke kommer til at blive arbejdsløse foreløbig. Performance Max er smart tænkt af Google, og vil kunne gavne hele vejen rundt.
I dagens podcast har Mikael inviteret Dan Egerstad i studiet til en snak omkring affiliate marketing og display ads indtjening, når man arbejder som international online marketer. Dans historie er super inspirerende, og han driver et kæmpe netværk af sites i Europa og USA.
Skal du starte op som ny affiliate på det amerikanske marked, så er denne analyse interessant for dig. Anders og Mikael taler om en analyse Glen Alsopp har udført på 10.000 affiliate søgeord og konklusionen er positiv. Lyt med og hør hvilke typer sites du helst skal bygge for at vinde top 3 placeringer i Google.
Det er super godt at blogge og blive kendt, men det at blive kendt er sjældent nok til at skabe de helt store gevinster. I dages podcast taler Anders og Mikael om konkrete eksempler på kendte personer, der har brugt deres status til at skabe forretninger, der var endnu større og kastede milliarder af sig.
I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael inviteret Asger Storebjerg fra Resolution i studiet til en dialog om vigtigheden af produktfeedet en webshop bruger. Det gælder både i forhold til annoncering på Google, på Facebook, gennem sine affiliates og alle andre steder. Asger fortæller, hvad der er vigtigt at have med, og hvordan det påvirker negativt at undlade kritiske attributter.
Med mange 100 samtaler bag sig deler Anders i dagens episode ud af sine erfaringer omkring jobinterviews. Det er ikke ligegyldigt, hvilke spørgsmål du stiller, og det er heller ikke uvæsentligt, at du lader kandidaten tale mest mulig og primært bruger din egen tid på at lytte.
Mulighederne i Sydøstasien er mange, og potentialet er enormt. Behovet for digitale kompetencer er gigantisk, og udbuddet kan slet ikke følge med. Lyt med når Mikael taler med Jes Kaliebe Petersen om mulighederne. Se link til den nævnte rapport fra Google her. Hvis du vil forbinde med Jes, så kan du gøre det her.