Marketers Morgen Podcast
Alle hverdage udkommer en ny episode på cirka 10 minutter. Emnerne tager udgangspunkt i aktuelle tråde fra forummet på Marketers.dk og handler om affiliate marketing og dermed online Marketing generelt. Dine værter er Anders Saugstrup og Mikael Rieck.
Abonnér her:
Apple iTunes, Android, Google Podcasts, Youtube, RSS eller Email.
For små 9 måneder siden talte Anders og Mikael om Empire Flippers Capital, og nu har Mikael modtaget den første opdatering. Investeringerne er ikke begyndt at give et økonomisk afkast endnu, men indsigterne, man får i, hvordan top affiliates arbejder, og hvad forskellige nicher kan indbringe af indtægt, er en ekstra bonus, der kommer med i handlen.
Drømmer du om at blive nyhedsvært eller interviewer, men samtidig også arbejde som affiliate? Så kan det være, det giver mening for dig at blive nyhedsværtaffiliate. Der ligger ofte guld og gemmer sig i de lidt skæve vinkler, og dagens emne er sådan et. Lyt med og bliv inspireret til et ekstra eller nyt element i din affiliateforretning.
Hvis man ejer et par domæner, så er det nok til at overskue. Men hvad når man ejer 50, 100 eller 500 domæner? Dagens podcast er baseret på en Marketers.dk forumtråd om, hvorvidt man skal eje domænerne privat eller erhvervsmæssigt, om man skal frygte konkurser, og om det giver mening at lave en masse under-regnskaber pr. enkelt domæne.
Hvem som helst kan falde over og få lyst til at købe et sofa website… eller? Anders og Mikael taler i dagens podcast om, hvordan Anders havde lyst til at købe et site om sofaer, og hvordan han ville dykke ned i og optimere på et sådan opkøb.
Er du nogensinde blevet præsenteret for en idé, som kunne udvikle sig til en $100M exit? Kunne du tænke dig at blive det? Så skal du lytte med til dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om nicher endnu engang, og hvordan en gut ved navn Glen leverer nogle meget inspirerende og indsigtsfulde idéer.
Branding og positionering er vigtigere end nogensinde før, og en af måderne at gøre det på er ved at sætte sig solidt på en niche. Men hvad kan en niche være, og hvornår er den stor nok til at kunne skabe en fornuftig forretning. Lyt med til dagens episode og få et par eksempler og idéer.
For nogen er det skønt at have travlt, og for andre har det den modsatte effekt. I dagens episode taler Anders og Mikael om at have travlt, og hvordan man bedst kan planlægge sin tid i forhold til at tænke de store tanker, der virkelig flytter noget i forretningen.
Gmail har omkring 1.800.000.000 konti og rigtig mange bruger Gmail som deres primære e-mailklient. Alligevel er der mange, der ikke bruger alle de mange muligheder, som Gmail gemmer, så i dagens episode bliver der løftet sløret for 8 af dem, som du måske ikke vidste eksisterede.
For nogle mennesker er det lige så økonomisk ubetydeligt at købe en bil, som det er for os andre at købe strømper. Men hvordan målretter du dig til folk med virkelig mange penge, og hvad er det overhovedet, du skal sælge til dem? Anders og Mikael vender dette emne i dagens episode.
Google fokuserer mere og mere på, at de informationer, der bliver fundet i deres søgemaskine, skal være skrevet/kommunikeret af personer, der ved, hvad de taler om. Det give rigtig god mening, men hvordan får man etableret sig som autoritet, og hvordan kan man let/hurtigt låne andres til sin egen fordel.
Efter at være blevet sat lidt på plads, så har Mikael læst op på Schema Markup til webshops. Det faldt godt sammen med en tråd på Marketers forum, hvor en eCommerce købmand spørger, hvilke typer markups, det giver mening for ham at implementere på sin shop. Lyt med og hør, hvad du måske mangler.
Når man slipper et stykke software “fri i naturen” (i dette tilfælde Marketers forum), så sker der mange ting. Heldigvis har det meste været magisk, og dagens podcast handler derfor om de læringer, som Anders og Mikael har gjort ved at få massive mængder feedback på kort tid.
Baseret på en tråd fra Marketers forum taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man som eCommerce kan vælge at arbejde med en content strategi, og hvis ikke man har ressourcerne, hvad der så kan være løsningen. I de fleste tilfælde giver det god økonomisk mening at arbejde med sit indhold, så det hele afhænger af at træffe beslutningen.
Google Shopping Affiliates har længe skaffet flotte (risikofri) resultater til annoncørerne, og nu er der kommet en spændende mulighed som omhandler Googles Search Ads (tekstannoncerne). Annoncerne kan nu skabes på baggrund af feeds, og det lukker derfor op for en ny affiliatemulighed, som også vil være til stor gavn for webshops.
Uanset hvilken forretning du driver, så giver det mening at kigge til, hvad flere af de store selskaber gør derude. Ikke, at du kan gøre det samme, men der er mange muligheder for at kopiere dem i mindre målestok. I dagens podcast taler Anders og Mikael bl.a. om Tesla, og hvordan de (smart) æder sig ind på mere og mere af værdikæden og derfor tjener bunker af penge.
Det gratis værktøj Grow My Store fra Google skal hjælpe SMV virksomheder med at teste og forbedre kundeoplevelsen. Værktøjet giver mulighed for at få en skræddersyet rapport, som kan hjælpe dig med at forbedre de punkter, som dine kunder vurderer er vigtige for at handle hos dig. Med i studiet har Mikael Google DK’s kommercielle direktør Carina Gjerløv.
Verden står i en forsyningskrise, hvor fragt er blevet 10 gange så dyrt, og meget kan slet ikke komme frem til forbrugeren. Samtidig kan Kina ikke producere nok strøm. Hvordan påvirker det aktierne, og skal man sælge nu for at købe billigere ind senere? Lyt til hvad Anders og Mikael tænker om netop den situation.
Dagens episode hos Marketers Morgen er med Ulrik Kristensen fra StepNetwork. Mikael og Ulrik taler om, hvordan man som hjemmesideejer skal forstå de brands, der køber ind, og hvorfor nichesites og store brede medier bør fokusere forskelligt. Lyt med og hør også, hvorfor affiliate og display ikke udelukker hinanden, og hvorfor mange ikke forstår værdien af at sælge deres pixel.
Rigtig mange hjemmesideejere har en eller to modeller, som de bruger til at tjene penge på deres hjemmeside. Det kan sagtens være en god forretning, men hvad hvis man åbner op for og implementerer endnu flere måder? Lyt med til dagens episode, hvor Anders og Mikael deler 11 forskellige metoder til at tjene penge på din hjemmesidetrafik.
Hvis man som annoncør ønsker at arbejde seriøst med affiliate marketing, så er der mange ting, man bør bruge tid på at lære. I dagens podcast taler Anders og Mikael om en del af de mange forskellige emner, der bør læres mere om, og også hvor man eventuelt går hen for lettest/hurtigst at få den uddannelse.