Marketers Morgen Podcast
Alle hverdage udkommer en ny episode på cirka 10 minutter. Emnerne tager udgangspunkt i aktuelle tråde fra forummet på Marketers.dk og handler om affiliate marketing og dermed online Marketing generelt. Dine værter er Anders Saugstrup og Mikael Rieck.
Abonnér her:
Apple iTunes, Android, Google Podcasts, Youtube, RSS eller Email.
Anders er på jagt efter en assistent, der kan hjælpe ham med at udnytte det fulde potentiale af hans AI ideer. Podcasten kommer omkring, hvorfor han vil have en assistent, hvor vedkommende kan findes, og hvad det ellers kræver at tage ideen videre. Anders giver håndslag på, at der kommer en episode to på et senere tidspunkt.
Baseret på en episode af My First Million podcastet taler Anders og Mikael i dag om forskellene på opfattelsen af “mange penge” i Danmark og USA. Det, som virker almindeligt på de amerikanske podcastere, kan virke helt uopnåeligt for selv de mest driftige danskere.
Anders løfter sløret for, hvordan han får kontakt til de rigtige beslutningstagere hos virksomhederne. Mikael lytter med, da kontakt til affiliates ofte er noget, der kræver meget tid og snilde. Desværre er de to processer ikke helt identiske, da nogle er bedre til at gemme sig end andre.
Selvom AI kan en masse, så afholder det ikke Mikael fra at være doven. Det er emnet for dagens episode, hvor Anders og Mikael taler om, at 5-6 linjers prompt er for meget arbejde, og at det er bedre at få ChatGPT til selv at formulere sine egne prompts. Den er sjovt nok rigtig god til det.
Diverse Google Core opdateringer, mistede Featured snippets og lignende har ramt mange content sites. Morten Storgaard fra Passiveincomegeek.com er i studiet til en snak om fremtiden for indholdssider, AI’s påvirkning og hvorvidt lige nu er en god eller dårlig tid at gå i gang.
Selvom det er billigt, så kan det alligevel løbe op at bruge ChatGPT og deres API. Med GPT4ALL kan du få din egen chatrobot på din lokale computer. Ingen omkostninger og masser af muligheder for at træne via egne data. Man skal dog huske på, at man slipper AI løs på sit eget hardware, og det er ikke nødvendigvis uden risici.
Både Anders og Mikael betaler for ChatGPT, MidJourney og flere andre AI tools. Det løber op, men er småpenge i det store billede. Emnet for dagens podcast er, at du ikke bør undlade den investering, da det kan komme til at koste dig dyrt i manglende evner og viden fremadrettet.
Co-founder af OpenAI, Greg Brockman, deler på en TEDtalk, hvordan ChatGPT kommer til at kunne løse endnu flere opgaver for os i fremtiden. Det bliver langt mere end chat og kommer til at kunne arbejde på tværs af diverse applikationer og nærmer sig derfor endnu mere en personlig assistent.
Anders har givet Mikael strenge instrukser om at svare kort og præcist. Samtidig bliver der stillet meget åbne spørgsmål, og Mikael skal endda sætte en score på en masse elementer af forretningen. Et anderledes podcast, der går mere i dybden.
Hør hvordan en service-/konsulentvirksomhed har implementeret AI og en digital tilgang på en helt unik (og genial) måde. Anders og Mikael taler i dag om Collov.com, og hvordan de både tilbyder en billig service, deres egen unikke GPT løsning, kombinerer det med en webshop og sikkert har en helt masse upsells i deres kundefunnel. Dybt inspirerende tilgang.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Baseret på en tråd i Marketers.dk forummet, så skal det i dag handle om, hvordan og hvorvidt man som annoncør skal rydde op i sine affiliates. Nogle annoncører vælger at afvise inaktive affiliates, men det er sjældent en optimal løsning. Lyt med og hør hvorfor.
Rigtig mange, der arbejder med content og SEO, er begyndt at kigge ind i at bruge AI til at få mere organisk trafik. Der er ikke helt så mange, der bruger tid på at implementere AI i betalt trafik, så det er emnet Anders og Mikael vender i dagens episode.
Google kæmper for at følge med i AI udviklingen og holde sig selv relevant. Samtidig skal reklameforretningen beskyttes på bedste vis. MAGI er det sidste nye skud på stammen, og Anders og Mikael taler om, hvad der er i vente, og hvorvidt det er nok for Google til at holde sig relevant.
Anders er vokset op i Jylland, og Mikael bor pt. i Jylland. Dagens podcast er derfor lidt anderledes og mere personligt, da de taler om forskelle på godt og ondt mellem de to landsdele. Heldigvis er der mest godt at sige.
I Googles opdaterede review guidelines er der sket flere væsentlige ændringer. I dagens podcast taler Anders og Mikael om ændringerne, og hvordan ægte reviews bliver mere nødvendige og i langt flere områder og nicher end tidligere. Flere affiliates har heldigvis set lyset, og annoncører skal være klar til at give flere produkter væk til review formål.
Anders og Mikael er ikke helt enige i dagens podcast. Historien handler om en affiliate, der laver en lille million kr. i profit om året ved at drive brandtrafik til en webshop. Den case er både inspirerende og kan nok også kopieres. Ligeledes er den relevant for e-commerce virksomheder, der kigger ind i, hvad deres affiliates laver.
Mange ting bliver hypet i kortere perioder og forsvinder så igen. Nogle kommer aldrig tilbage, mens andre stille og roligt sniger sig ind og bliver brugt af den brede masse. Anders og Mikael taler om specifikke eksempler på produkter, som har oplevet denne trend, og hvilke der måske kommer tilbage med en bredere målgruppe.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Baseret på et blogindlæg fra SEO.ai taler Anders og Mikael i dag om, hvordan blandt andet Sunsigns arbejder med AI artikler og konverterer trafikken til indtægter. De kommer også omkring, hvordan man som content affiliate kan overveje at skalere sin indholdsproduktion. Det bør dog ikke ske uden omtanke.
Hvor det tidligere krævede en udvikler og ofte en større investering, så er tools og beregnere i dag meget lettere at lave. Som affiliate kan man bruge det til sin fordel ved bedre at hjælpe læseren, øge konverteringen og måske endda få nogle gode indgående links ud af det.
Uanset om du vil til at lave mange flere memes, arbejde med meme marketing eller blot have det lidt sjovt, så bør du kaste et blik på memecam.io – Anders og Mikael taler i dag om det lille gratis tool, og hvor imponerende det er til at afkode billeder og komme med sjove tekster, der passer til.