2023 SEO tendenser – Basics eller nye tiltag?
2023 SEO tendenser – Basics eller nye tiltag?
SEO dør heller ikke i 2023, og derfor har Mikael inviteret SEO ekspert Thomas Rosenstand i studiet til en snak om SEO tendenserne i 2023. Hvad sker der af nyt, hvad er det samme, og er der ting man ikke længere skal fokusere så meget på. Thomas tager blandt andet udgangspunkt i sin SEO bibel (SEO-LEX 2023) og forklarer på et forståeligt dansk, hvor du som hjemmeside- eller shopejer skal bruge din energi.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Arh, det var nu ikke jordens bedste afsnit. For det første vil jeg næsten tro, at størstedelen af de folk der søger efter netop en returpolitik vil skrive “en-eller-anden-webshop dk retur” i stedet for, at gå ind på hjemmesiden og scrolle til footeren for, at lede efter returpolitikken. Her vil jeg lige nævne Rosenstands egen reference; don’t make me think = folk skriver det bare på Google – for det ér det nemmeste.
Mht. antal tegn i titles, så er det jo ikke ligefrem noget som Rosenstand har arbejdet ind i sit eget hoved. Det er anbefalingen fra toppen af SEO-eksperter omkring i verden. Faktisk er anbefalingen af længden reduceret til mellem 50 og 60 tegn. Det er dog korrekt, at der ikke er nogen øvre grænse og at der kan være en stor fordel i, at lave længere eller endda NOGET længere titles.
Jeg er noget skuffet over dette afsnit.
Det er jeg da ked af at høre Peter. Hvad havde du forventet?
Hej Mikael
Jeg har SEO-lex og har fulgt Thomas Rosenstand siden han var ekstremt aktiv på Amino for mange år siden. Men det her afsnit må vi jo erkende kaster absolut intet nyt af sig. Formentlig heller ikke for en ny lytter. Han siger jo selv, at det er noget der er blevet rullet ud på Google allerede i 2011.
Når titlen hedder “2023 SEO tendenser – Basics eller nye tiltag”, så regner man med lidt dybde. Jeg ved godt, at det er begrænset hvad man kan nå på 14 minutter, men det her er jo så basic som noget kan være.
1. Skriv en god og sigende title
2. Gør din hjemmeside brugervenlig
3. Du kan skrive en title på længere end 65 tegn
Og så synes jeg virkelig, at rådet om, at sætte noindex på returpolitikker er dårligt.
Jeg havde nok forventet, at høre nogle lidt nyere råd/idéer. Igen – jeg ved godt, at det kun er et afsnit på 14 minutter. Eksempelvis core web vitals som er forholdsvis nyt og som mange mangler at implementere ordentligt.
Eksempelvis synes jeg også, at det er mærkeligt, at nævne en “flot bikinimodel på et billede”, når det i virkeligheden OGSÅ har noget at sige ift. hvor længe brugeren bliver på siden og om brugeren har lyst til, at scrolle videre. Her kunne man også lige hurtigt indskyde, at man måske bør implementere lazy-loading eller bør konvertere sine 600kb .jpg billeder til eksempelvis 132 kb .webp billeder.
Det var ikke et decideret dårligt afsnit – bare alt for basic ift. “nye tiltag”.
Men jeg følger ivrigt med i jeres podcast og elsker det. Jeg poppede kun ind på jeres hjemmeside da, jeg gerne ville kommentere på det – jeg hører jer normalt på Spotify. Så tak for det 🙂
Hej Peter
Jeg kan sagtens forstå at du havde håbet på “noget nyt”. Sandheden er nok bare, at der ikke er noget spændende nyt at berette om. De ting du nævner har vi talte om i tidligere podcasts allerede.
Grunden til at jeg personligt synes at Basics er helt fantastisk er, at 80% IKKE bruger dem og derfor halter gevaldigt bagefter. Så vi (og Thomas) kommer til at gentage basics indtil der bliver handlet og ikke bare lyttet ? – At det så rammer dem af jer som har styr på den del, er naturligvis beklageligt.
Hej Peter
Hvis du vurderer, at du står dig bedre ved at have en generisk returpolitik indekserbar fremfor at skrive den unik selv – eller sætte noindex på – er det jo dit valg. Der er vi bare ikke enige. Det samme gælder for cookiepolitik – medmindre den er hjemmelavet og unik.
Det er bestemt for galt, at det ikke er muligt at nå længere på 14 minutter. Du er uden tvivl (jeg kender dig ikke) en af de yderst få, der reelt har styr på det basale. Måske arbejder du med lige så mange hjemmesider på et år, som jeg gør – og derfor ved du også, at det i bedste fald er 1 ud af 10, der har det.
Det er så ikke en “ny tendens”, at der skal være styr på tingene – men som du ved, er det ekstremt moderne i min branche at hælde gammel vin på nye flasker indtil ingen kan hitte ud af, hvad der er op og ned.
Core Web Vitals har et par år på bagen og er omfattende behandlet her tidligere – så det virker lidt søgt (pun intended) at du mener, det skal med som noget “nyt” 😉
Den med længden på sidetitler er BESTEMT noget, jeg havde fået arbejdet ind i mit hoved over de seneste 23 år – og det er bestemt sandt, at jeg ikke er/var den eneste, der havde den ide. Men sagen er, at længden er fortolkningsbar OG at det er et “nyt råd” i SEO-LEX 23 at forsøge sig med lidt forskelligt. Du er velkommen til at gå tilbage i dine gamle versioner af SEO-LEX for at konstatere, at det skam er sandt.
Det er umuligt at gøre alle tilfredse – og jeg tror, at målet for Marketers er at gøre flest muligt tilfredse. Måske det næste podcast med mig kan gøre dig godt tilfreds igen. Hygge!