Podcast – Linkbuilding

Hvis du arbejder med søgemaskineoptimering, så kommer du ikke udenom linkbuilding i den ene eller den anden form. Uanset om du arbejder med PBN eller White Hat linkbuilding, så er det en niche der hele tiden udvikler sig.

Lyt med til vores episoder omkring linkbuilding og få gode ideer du kan omsætte til action. Hver episode er ca. 10 minutter lang og passer perfekt til en tur i bilen eller løbeturen.

Vi deler erfaringer og gode råd, samt inviterer eksperter i studiet til at fortælle hvad der virker lige nu.

Linkbuilding med rabatkoder – Hvordan og hvorfor

Linkbuilding er et vigtigt element i søgemaskineoptimering, og det kan være en fordel at tænke lidt utraditionelt. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan man som annoncør kan overveje at benytte unikke rabatkoder og gavekort til at skaffe sig links, som konkurrenterne formentlig ikke har, og dermed opnå en unik konkurrencefordel.

Linkbuilding med CC billeder – Effektivt i +10 år

Nogle gange så handler det om at finde de ting, der virker i linkbuilding, og så blot blive ved at gentage processen for maksimal effekt. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan man ved hjælp af Creative Commons billeder kan skaffe sig selv links på autopilot samt ved at lave standardiseret overvågning og outreach. I værste fald kan man ende med at tjene penge på det, hvis man ikke får et link ud af det.

En vild sploglink-case (dansk) – Hvad kan vi lære

I forummet på Marketers.dk har der været en tråd omkring et vildt eksempel på en dansk webshop (i en konkurrencepræget niche), der ved massiv brug af sploglinks har formået at skaffe sig en masse organisk trafik og har formået af fastholde sine placeringer over årene. Dagens episode handler både om den pågældende case, men også i høj grad om, hvordan og hvorvidt det overhovedet giver mening selv at benytte den slags metoder.

Køb udløbne domæner – En del af dit linkbuildingmix

Der findes rigtig mange steder, hvor man kan købe udløbne domæner til både få og mange penge. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan udløbne domæner kan være en fantastisk del af et linkbuildingmix, hvad det koster, hvorfor det er en attraktiv pris pr. link, og hvilke faldgruber der eventuelt kan være, når man skal finde de bedste domæner.

US linkbuilding – Hvordan skal man angribe det?

Hvis man arbejder med SEO på det amerikanske marked, så kommer man ikke udenom at skulle arbejde med linkbuilding. Baseret på en tråd på Marketers.dk, så taler Anders og Mikael i dag om fordele og ulemper ved at købe links og måden eller den linkbuilding service man vælger at benytte. De kommer også omkring mere WhiteHat linkbuilding, og hvorfor det tager enten meget tid og/eller koster mange penge.

Giver links med trafik mere SEO værdi? – Holdninger og tests

Med udmeldinger fra Google om at være relevant, brugervenlig og kigge på “engagement”, så er det nærliggende at spørge sig selv om links fra sider med trafik eller links som modtager klik har en højere SEO værdi. Det er emnet for dagens podcast, og med både tests og personlige erfaringer har både Anders og Mikael noget at byde ind med.

Linkbuilding for annoncører – Få mere ud af affiliate marketing

Når man som Mikael arbejder som affiliate manager, så handler det hele tiden om at skabe så meget værdi for kunden (annoncøren) som muligt. Også selvom denne værdi strækker sig lidt udover, hvad der normalt ligger inden for affiliate marketing. Derfor handler dagens podcast om, hvordan man gennem sine tætte kontakter til affiliates, muligvis har mulighed for at få nogle værdifulde links, der kan hjælpe SEO-mæssigt i kampen mod toppen i Google.

Testimonial Linkbuilding – Stærke forsidelinks (nemt)

I dag taler Anders og Mikael om en linkbuilding disciplin, som alt for mange glemmer at gøre brug af. I modsætning til mange andre linkbulding teknikker, så får både modtager og afsender værdi af det og for dig, der vil have linket, så kræver det sjældent ret meget indsats. Der er naturligvis held involveret, men følger du opskriften, du får i dagens podcast, så har du en god chance for at skaffe dig en del stærke links.

Maksimér din interne linkbuilding – 5 SEO teknikker der virker

Mange ved godt at intern linkbuilding er et vigtigt element, når det kommer til SEO, men i dagens podcast kommer Anders og Mikael omkring 5 (+1) elementer, som mange muligvis ikke tænker over, når talen falder på intern linkbuilding. Eksempelvis tænker mange ikke over den positive effekt, det kan have på den side, man linker FRA. Lyt med til dagens episode.

Udfordringen med købte links – Hvor længe er linkets levetid

Det er relativt udbredt at sikre sig bedre placeringer i Google ved at købe links på forskellige websites. Alt fra store mediesider til PBN netværk. I Danmark er opfattelsen meget, at links er “for evigt”, men i mange situationer er det ikke sandheden. Hvad gør man, når ens link forsvinder, hvordan fungerer det i udlandet og er der bureauer, der har fundet en løsning på problemet? Det og meget mere taler Anders og Mikael om i dagens episode.

Ranking og trafik uden links – Smart strategi til “passiv indtægt”

Baseret på et webinar Mikael har optaget med Morten Storgaard, så handler dagens episode om, hvordan man kan ranke og skabe massive mængder trafik uden at linkbuilde overhovet. Følger du opskriften, vil du ikke kun få en masse trafik, men også lægge grundstenene til at skabe et site med en masse autoritet, som kan tiltrække naturlige links.