Podcast – Ledelse

Arbejder du med ledelse, vil du gerne blive en god leder eller har du en drøm om at bevæge dig op af rankstigen, så lyt med her. Hver podcast episode er ca. 10 minutter lang og fyldt med ideer, råd og erfaringer.

Ledelse er en svær størrelse og vi har nok alle sammen haft en god leder og en mindre god leder. De fleste af os har nok ikke brugt tid på at analysere hvorfor vi havde den oplevelse og hvordan vi selv kunne have gjort det bedre.

Gode ledere arbejder hele tiden på at blive bedre til deres håndværk, så lyt med og se om ikke du kan få en ide eller to.

Hvad koster erfaren arbejdskraft? – Urimelige forventninger til løn

Baseret på en tråd i forummet på Marketers.dk taler Anders og Mikael i dag om urimelige lønkrav. I det specifikke eksempel har der været diskuteret PPC konsulentlønninger, og hvordan personer med ingen eller meget lidt erfaring forventer at få en høj løn fra dag ét. Det giver ofte ikke mening for arbejdsgiveren at hyre den slags medarbejdere.

2 (forskellige?) ledertyper – Anders og Mikael

Hvordan du er som leder, eller hvordan du som medarbejder gerne vil have en leder er, er meget forskelligt. Anders og Mikael griber tingene an på lidt forskellige måder, men efter at have talt lidt frem og tilbage, så gør de egentlig meget det samme, men på lidt forskellige måder. Du kan bruge podcastet til inspiration for, hvad du skal eller ikke skal gøre i din egen specifikke situation.

Reagan og hans egern – Om medarbejdere og chefer

Hvad skal man forvente af sine medarbejdere som chef, og hvad skal man forvente af sin chef, når man er medarbejder? Dagens podcast handler om, hvem der skal stille spørgsmål, og hvem der skal komme med svarene. Baseret på en historie om Reagan og et egern taler Anders og Mikael om, hvorfor det bør være medarbejderen, der kommer med svarene på chefens spørgsmål og ikke omvendt.