Podcast – Content

Arbejder du med content marketing, så er disse podcast episoder noget for dig. Hver episode er ca. 10 minutter og behandler en bred vifte af relevante content marketing tiltag og ideer.

Du kan blandt andet høre hvad der er vigtigt når du skal have dit indhold ud på store mediersider eller hos populære bloggere, samt vigtigheden af hvordan indholdet bliver skrevet.

For dem der ikke selv ønsker at skrive indholdet, så har vi også flere episoder omkring priser og hvordan du finder gode skribenter og tester dem.

Betal affiliates for info-indhold – En “ting” på de store markeder

Lang de fleste annoncører vil rigtig gerne samarbejde med content affiliates. Både i forbindelse med kommercielle søgetermer, men også gerne de søgninger, der findes højere oppe i købstragten. Udfordringen er ofte tid og økonomi. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan udlandet gør brug af “betalt indhold” til at fremskynde processen.

Sådan skriver man blogindlæg – med hjælp fra AI

Hvis man dog bare kunne trykke på én knap og få en maskine til at skrive et helt blogindlæg.. Det kan man desværre ikke, men det er nok slet ikke så skidt endda. Torbjørn Flensted fra SEO.ai er i studiet til en snak omkring, hvad en AI writer (som fx SEO.ai) kan, og hvad der skal til for at sikre gode og unikke blogindlæg, som brugerne finder værdi i og også har lyst til at læse. Det er ikke let i starten, men med øvelsen bliver indholdet rigtig godt.

Produktbeskrivelser for webshops – Udnyt potentialet i AI

Hvis du har en webshop med rigtig mange produkter og særligt, hvis der er mange næsten ens produkter, så er det et helvede at skrive gode produkttekster til hvert eneste produkt. I dagens podcast er Torbjørn Flensted fra SEO.ai i studiet for at forklare, hvordan AI tools kan hjælpe dig til at skrive bedre produkttekster, gøre det hurtigere og undgå at blive ramt af duplicate content problemer hos Google. En positiv sideeffekt kan endda være, at du får mere organisk trafik og måske endda en bedre konvertering.

Hvordan tøjler man AI-writers – som en professionel

Torbjørn Flensted fra SEO.ai (og Storybase) er i studiet for at hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst kan tøjle de mange kraftfulde AI-writers, der findes ude på markedet. Det hele handler om, hvor god du er til at sætte scenen og skrive de rigtige prompts. Torbjørn kommer med helt konkrete tips til, hvad du skal tænke på, og hvad der skal til for at få de bedst mulige resultater.

Merlin og andre Chrome AI extentions – Hurtigere, nemmere og bedre

Er det snyd eller forkert at bruge AI til at hjælpe dig med at skrive bedre indhold, kommentarer eller andre former for kommunikation? Det er der nogen, der mener. Anders og Mikael taler i dag om +4 forskellige Chrome Extensions, der via AI kan hjælpe dig med at gøre en masse arbejde nemmere i dagligdagen, og som derfor kan være med til at spare tid, gøre dig mere effektiv og måske endda levere nogle bedre resultater.

Tøj og sko affiliate – Hvordan kan man gøre det bedre?

Tøj, sko og accessories er en kæmpe forretning. Mange milliarder i omsætning hvert eneste år. På affiliatesiden kan både influencers og rabataffiliate klare det rigtig godt, mens contentaffiliates har det lidt sværere. I dagens podcast taler Anders og Mikael om brugeradfærd i det segment, samt hvordan man som contentaffiliate i den niche kan retænke, hvordan man griber det an, og hvad der evt. skal til for, at man får langt flere til at finde det interessant at købe.

Halvautomatisk indhold – til (affiliate) webshops

En af de store udfordringer, når man driver en affiliate webshop eller en almindelige webshop, er, at der skal skrives gode tekster til alle ens produkter. Jo flere produkter, desto større en udfordring. For affiliates er udfordringen endnu større, da de ikke kender produkterne i samme omfang, som annoncøren gør. Heldigvis findes der nogle tools, der kan hjælpe med opgaven, og det er et af den slags tools og hele udfordringen, som Anders og Mikael vender i dagens podcast.

SEO for webshops i 2022 – Del 1 – Dynamisk indhold, Tabels mm.

Søgemaskineoptimering bliver ved med at være en vigtig ting, og derfor er dagens episode del 1 af 2 (den anden udkommer i morgen). Morten Vadskær fra Shoporama er i studiet til en snak om brugen af dynamisk indhold på webshops, hvorfor tabels giver rigtig meget mening i forhold til SEO, og hvorfor brugen af emojis stadig har sin berettigelse.

Professionelle affiliate tekster – Interview med Sarah Munkgaard

At skrive gode affiliatetekster er ikke let og særligt ikke, hvis de både skal indarbejde alle SEO retningslinjer og samtidig kunne konvertere læsere til at klikke på knapper eller links. Sarah Munkgaard fra Partnertekst er i studiet til en snak om, hvordan de som bureau hjælper deres kunder med tekster af en høj kvalitet som også virker.

Contentstrategi for webshops – Skal / Skal ikke

Baseret på en tråd fra Marketers forum taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man som eCommerce kan vælge at arbejde med en content strategi, og hvis ikke man har ressourcerne, hvad der så kan være løsningen. I de fleste tilfælde giver det god økonomisk mening at arbejde med sit indhold, så det hele afhænger af at træffe beslutningen.