Podcast – Ledelse

Arbejder du med ledelse, vil du gerne blive en god leder eller har du en drøm om at bevæge dig op af rankstigen, så lyt med her. Hver podcast episode er ca. 10 minutter lang og fyldt med ideer, råd og erfaringer.

Ledelse er en svær størrelse og vi har nok alle sammen haft en god leder og en mindre god leder. De fleste af os har nok ikke brugt tid på at analysere hvorfor vi havde den oplevelse og hvordan vi selv kunne have gjort det bedre.

Gode ledere arbejder hele tiden på at blive bedre til deres håndværk, så lyt med og se om ikke du kan få en ide eller to.

Se dine blinde vinkler – Hård sparring giver mening

Hvor ofte kigger du indad og stiller dig selv de svære spørgsmål? Hvor er virksomheden på vej hen, og stemmer det overens med, hvor verden er på vej hen? I dagens episode taler Anders og Mikael om at se sine blinde vinkler og gerne ved at få hjælp af en person, der tør tale hårdt til dig. Spørgsmålet er, om du er klar til at lytte og vurdere de ting, du får at vide.

Brug af virtuelle assistenter i 2020/2021 – Del 1: Eksempler, opgaver og lande

I dagens podcast taler Anders og Mikael omkring det at hyre virtuelle assistenter til forskellige typer opgaver og hvorfor en VA’er kan komme fra mange forskellige steder i verden. Der er talent overalt, og ofte billigere end du måske tror. En udfordring kan være at finde en person, der kan “tænke selv”, men ofte ligger udfordringerne et helt andet sted.

Når en krise rammer – Hvordan skal man forholde sig?

Uanset hvilke kriser vi kommer til at opleve gennem vores liv, så er det aldrig sjovt at være midt i det. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvilke tanker man kan gøre sig både før og under en krisesituation. Særligt den økonomiske del kan have mange negative konsekvenser, og derfor giver det rigtig god mening løbende at tænke over ens situation.

Find en aktiv partner/investor – Sådan ville vi gribe det an

Det er ikke alle ting du kan gøre alene og ofte bliver ting bedre og går hurtigere, når man er flere. Men hvordan griber du det an, hvis du gerne vil finde en aktiv partner og/eller en investor til din virksomhed? Det er emnet i dagens podcast hvor Anders og Mikael taler om hvordan de selv ville gribe det an, når en sådan person skulle findes.