Mikael Rieck

Mikael Rieck blogger og podcaster på Antphilosophy.com om emnet online markedsføring. Alt fra søgemaskineoptimering, effektivitet, outsourcing og de bedste tools lige nu.

GPT Author – Bliv forfatter på ingen tid

Hvis du som mange andre går med drømmen om at blive forfatter, så er der lys forude. Uanset om det er børnebøger eller krimier, så kan GPT-Author være løsningen. Det er tæt på at være en 1-klik løsning at producere bøger. Anders og Mikael taler i dag om, hvordan det virker, forretningsmulighederne og hvordan man evt. kan vælge at markedsføre sin nye bogforretning.

Linkbuilding med AI hjælp – 5 minutter er alt, det kræver

At få indkommende links til din shop, affiliatesite eller konsulent hjemmeside er vigtigt. Men at skaffe links koster penge og tid. Mikael har inviteret Philip Løvland fra AIlinks.dk i studiet til en snak om, hvorfor AI-skabte tekster kan hjælpe dig til både bedre og billigere indhold og links. Som bonus er der en særlig gave til alle lyttere.

ChatGPT Code-Interpreter – De dybere detaljer

For lidt tid siden udgav ChatGPT deres nye model kaldet Code Interpreter, og den har Anders set lidt nærmere på. Mulighederne er rigtig mange, og hvis man tænker kreativt, så åbner det op for nogle rigtig interessante indsigter i data, som ellers havde været svære at komme i nærheden af. Men man skal tænke sig om, så der ikke analyseres, bare fordi man kan.

Sponsordeals – Kæmpe potentiale – Styr andres for flat fee + kommission

Der er forretningsmuligheder overalt, når man ved, hvor man skal lede. I dagens episode taler Anders og Mikael om muligheden for at drive sponsordeals for andre og blive aflønnet med både et fast fee og kommission. En niche som man relativt enkelt ville kunne specialisere sig i og på sigt komme til at tjene rigtig mange penge på.

Hvordan prioriterer og fokuserer du? – Husk at tage dig tid til at tænke

Målsætning, prioritering og fokusering. Et emne der har været oppe at vende mange gange, men som tåler at bliver gentaget. Anders og Mikael taler om hvad man kan gøre når man “falder i et hul” eller hvis energiniveauet og humøret ikke er på toppen. Gentagelser gavner, så selv om du har lyttet med tidligere, så er der noget at hente her.

AI og EDB-jobs – 30X produktivitet?

Vi starter tilbage i 80erne i dag, hvor Anders Saugstrup har Mogens Miracle Nørgaard i studiet for en samtale om produktivitetsforbedringer hos udviklere og programmører, når de bruger AI tools i deres arbejde. Er det 3X eller 30X forbedring? Hvordan foregår det helt konkret, når udviklerne bruger disse værktøjer?

Organisk trafik til e-maillister – Ved hjælp af AI i hele processen

AI kan hjælpe med mange ting, og i dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan affiliates kan gøre brug af AI til både at skabe websites, opsamle e-mails til lister og potentielt også få AI til at udsende segmenterede nyhedsbreve. Et ekstra ben til forretningen og en potentiel pengestrøm venter derude.

Forskellen på kunder – Platform vs webshop

Som e-commerce virksomhed kan du sælge til dine kunder via egen shop. Platforme har dog store fordele i forhold til konvertering, tracking og flere andre aspekter. Der er dog også en bagside af medaljen, og det skal man have med i sine overvejelser. Kommer mindre end 10% af omsætningen fra platforme, så er det muligvis noget, der bør kigges ind i.

Google Product Studio – Nye AI tiltag til e-commerce

Henover sommeren lancerer Google deres nye features i Google Product Studio (en del af Merchant Center Next), hvor e-commerce ejere kan begynde at modificere produktbilleder via AI. Ligeledes kommer der en funktion, der kan forbedre produktfeedet med mere indhold. Anders og Mikael vender de forskellige muligheder, men taler også om, hvorfor det måske ikke er det bedste sted at foretage den slags rettelser.