Mikael Rieck

Mikael Rieck blogger og podcaster på Antphilosophy.com om emnet online markedsføring. Alt fra søgemaskineoptimering, effektivitet, outsourcing og de bedste tools lige nu.

Affiliate Marketing for Saas løsninger – En svær nød at knække

B2B salg gennem affiliates er en del anderledes og en del mere “uprøvet” end B2C via affiliates. Mikael har blandt andet været i dialog med en del forskellige Saas forretninger, som gerne vil arbejde med affiliates. Dagens episode handler om de udfordringer, der kan være, og hvordan man smartest kan gribe det an.

SEO for webshops i 2022 – Del 1 – Dynamisk indhold, Tabels mm.

Søgemaskineoptimering bliver ved med at være en vigtig ting, og derfor er dagens episode del 1 af 2 (den anden udkommer i morgen). Morten Vadskær fra Shoporama er i studiet til en snak om brugen af dynamisk indhold på webshops, hvorfor tabels giver rigtig meget mening i forhold til SEO, og hvorfor brugen af emojis stadig har sin berettigelse.

Optimering af auto-emails – Få mest ud af webshoppens emails

Alle webshops sender en eller flere transaktionelle e-mails ud, men man har ikke brugt ret meget energi på at optimere dem. Morten Vadskær fra Shoporama er endnu engang i studiet til en snak om, hvilke små hacks man kan bruge i forhold til de automatisk udsendte e-mails, og hvordan man kan teste, hvad der virker bedst.

XRP og Ripple – Hvad er det, og hvorfor er det spændende?

“XRP og Ripple er dagens emne, og i studiet er Claus Lind, der driver flere Facebook grupper omkring netop XRP. For dem der finder XRP spændende og gerne vil lære mere, så har Claus leveret en masse links til dagens shownotes:
https://panos.writeas.com/why-xrp-is-the-most-misunderstood-cryptocurrency
https://ripple.com/ripplenet/on-demand-liquidity/
https://xrpl.org/use-an-escrow-as-a-smart-contract.html
https://xrpl-hooks.readme.io/
https://xumm.app/
http://www3.weforum.org/docs/WEF_Getting_Started_Cryptocurrency_2021.pdf
https://www.crypto-law.us/video-library/
https://www.ledger.com/blog/sign-up-now-our-ledger-powered-crypto-life-cl-card-is-coming
https://www.facebook.com/groups/1089091318167581/permalink/1240423819700996/
https://empowr.us/empower-oversight-sues-sec-for-access-to-foia-documents-amid-crypto-conflict-of-interest-concerns/
https://ripple.com/insights/ripple-joins-the-digital-pound-foundation-designing-a-path-for-a-cbdc-forward-future/?utm_campaign=facebook&utm_source=facebook&utm_medium=organic+social&utm_content=1638987421
https://xange.com/

Udnyt brugeranmeldelser (e-com) – FB, TP og Googles ratings

Social Proof er en stor ting, og derfor er det vigtigt, at du som webshop indhenter anmeldelser. I dagens episode er Morten Vadskær fra Shoporama endnu engang i studiet til en dialog om, hvordan man kan indhente anmeldelser, hvilke typer anmeldelser man bør indhente samt om det bør være TrustPilot, Facebook eller Google, man skal prioritere.

Beskatning af Crypto, NFT mv. – En ekstra lang episode

Dagens podcast bryder med det normale format på 10 minutter og er på mere end 40 minutter. Mikael har Morten Kristesen fra NotAllowed med i studiet til en snak omkring beskatning af både Crypto og NFT’er, problemstillingerne med at have styr på registreringer (særligt på Swap tjenester) og hvordan man bør forholde sig til, at reglerne stadig er relativt uklare på området.

Webshoppens søgefunktion – Sådan gør du den markant bedre

Alt for man webshops bruger ikke nok tid på at kigge ind i data for shoppens søgefunktion. Der ligger både en masse guld i den data, men også et godt indblik i, hvordan man kan gøre brugeroplevelsen endnu bedre. Mikael har inviteret Morten Vadskær fra Shoporama i studiet til en snak om, hvilke små ting du som ecommerce virksomhed kan gøre for at få en større effekt af din søgefunktion.

Skal affiliates oplyse fragtpriser? – Ny dom fra forbrugerombudsmanden

Jem & Fix er netop blevet idømt en bøde for at udelade oplysninger om fragt, der skulle betales ved køb af specifikke varer. Det har skabt en tråd i Marketers forummet, og det bliver spændende at se, om det kommer til at give konsekvenser for alle webshops og måske også affiliates fremadrettet. Det er i hvert fald interessant at følge med i udviklingen.

Professionelle affiliate tekster – Interview med Sarah Munkgaard

At skrive gode affiliatetekster er ikke let og særligt ikke, hvis de både skal indarbejde alle SEO retningslinjer og samtidig kunne konvertere læsere til at klikke på knapper eller links. Sarah Munkgaard fra Partnertekst er i studiet til en snak om, hvordan de som bureau hjælper deres kunder med tekster af en høj kvalitet som også virker.

Høj avance ved udsalg? – Skal du bruge differentierede satser

Det er meget normalt, at man som webshop afholder et eller flere udsalg hvert år og måske endda arbejder med en udsalgskategori på shoppen. Men hvordan skal man forholde sig over for affiliates og kommissioner, så der sælges varer til reduceret pris? Det er dialogen Anders og Mikael har i dagens podcast.

Profitable emner til dit site – 3 idéer til hvordan du finder dem

Det kan være en udfordring at finde nye emner at skrive om på sit affiliate site, sit displayad site eller hvad man nu arbejder med. I dagens podcast får du 3 idéer til, hvordan du selv kan generere nye emner, som du med stor sandsynlighed vil kunne tjene gode penge på. Flere af teknikkerne bruger Mikael regelmæssigt på nogle af sine sites.

Hvornår giver dyr outreach mening? – Interview af Anders :-)

Mikael har i dag valgt at interviewe Anders på baggrund af en tråd i Marketers.dk forum, hvor der bliver spurgt ind til at lave outreach. Eller nærmere bestemt, hvem man skal hyre til at lave outreach, hvad man kan forvente, hvad det skal koste og en masse andre ting. Går du med tanker om at købe dig til outreach, så kan det give mening at lytte med her.

Hvordan skal du prissætte dit produkt – Fordele ved ikke at være billigst

I dagens podcast har Mikael (igen) læst en artikel med et tankevækkende emne. Denne gang handler det om de fordele, der kan være ved at sælge dit produkt dyrere end konkurrenterne og i hvilke situationer, det giver mening. Uanset om du sælger fysiske produkter, digitale produkter eller services, så er det værd at lytte med.

En (måske) stor forretningsidé – Løb med den hvis du vil

Idéer er der nok af, så det handler om at finde de rigtige idéer og løbe med dem. I dagens podcast har Anders fået en idé og sparrer med Mikael om, hvordan idéen kan tage sig ud, hvad der evt. er udfordrende omkring idéen, og hvordan man evt. kan tjene penge på det. Det er ikke sikkert, at selve idéen er den rigtige for dig, men måske den kan sætte nogle tanker i gang.