Podcast – PPC

Her finder du alle podcast episoderne omkring PPC (Pay Per Click) annoncering. Fokus er meget på de to primære kilder Google Ads og Facebook Ads.

Hver episode er ca. 10 minutter lang og indeholder best practices og erfaringer fra virkeligheden, som du kan tage og bruge i din egen forretning.

Vi inviterer eksperter i studiet til at fortælle sidste nyt indenfor deres fagområder og til at dykke dybt i nogle af de mere nørdede aspekter af PPC marketing.

Hvad kan du reelt betale for en kunde? – LTV er en overset størrelse

Endnu engang udkommer Marketers Morgen i både audio- og videoformat. Jonas Krøis Damsted fra Reaktion.com er i studiet for at forklare, hvordan man finder livstidsværdien for en kunde, og derfor langt bedre kan vurdere, hvad man som virksomhed reelt kan betale og stadig få et godt afkast ud af det. Rigtig mange kan bruge flere penge på en ny kunde, end de gør i dag.

Hvad koster erfaren arbejdskraft? – Urimelige forventninger til løn

Baseret på en tråd i forummet på Marketers.dk taler Anders og Mikael i dag om urimelige lønkrav. I det specifikke eksempel har der været diskuteret PPC konsulentlønninger, og hvordan personer med ingen eller meget lidt erfaring forventer at få en høj løn fra dag ét. Det giver ofte ikke mening for arbejdsgiveren at hyre den slags medarbejdere.

Affiliate PPC del 2 – Optimering

En af de helt store fordele ved at drive betalt trafik til dit affiliatesite er, at du hurtigt kan begynde at teste, hvad der virker og ikke virker. Det koster naturligvis lidt penge, men det kan være en rigtig god investering i et fremtidigt afkast. Anders og Mikael taler om, hvordan man kan gribe det an, og hvilke tools man evt. kan benytte til formålet.

Få en digital krog i dine besøgende – Reducér dit marketingspend

David Metzon fra Leadspin.dk er i studiet til en snak om det at få sat en digital krog i sine besøgende. I stedet for at betale dag ud og dag ind hos Facebook og Google, så er der en måde at “indfange” flere af de besøgende og derfor reducere dit marketingspend betydeligt. Hvis du også føler, at du bruger for mange penge på betalt marketing, så lyt med her.

Store ændringer i Google Chrome – Sådan påvirker det din PPC

Endnu engang har Mikael en dialog med Asger Storebjerg fra No Zebra i studiet til en snak om PPC. Google har netop meldt store ændringer ud, som nu nok definitivt dræber brugen af 3. parts cookies til tracking. Asger forklarer, hvad fremtiden bringer i forhold til annoncering, og hvordan vi som ecommerce virksomheder bliver nødt til at anskue markedsføring.

3 overraskende ecommerce cases – Effekten af at benytte POAS

Som opfølgning til podcastet fra i går har Mikael endnu engang inviteret Frederik fra ProfitMetrics.io i studiet til en snak omkring erfaringer fra virkelige kunder og nicher, som er begyndt at arbejde med POAS som nøgletal i betalt annoncering. Frederik løfter også sløret for en af de helt store udfordringer, som mange ecommerce virksomheder står med, og lover en løsning som ikke er så langt ude i fremtiden.

Vigtige Google Ads ændringer – Broad Match Modifiers fjernes

Google er konstant presset af sine aktionærer til at tjene flere penge, men om det er grunden til den seneste udmelding om ændringer, kan vi kun gætte om. Asger Storebjerg fra No Zebra er endnu engang i studiet for at forklare, hvad der ligger i ændringerne, og hvordan det kommer til at påvirke dig, der gør brug af Google Ads til at skaffe mere omsætning i forretningen.

Retargeting til affiliate website – Købt trafik skalerer forretningen

Du har ikke en rigtig forretning, hvis ikke du kan tjene penge på at købe trafik til dit site. En skarp udmelding i dagens podcast om, hvordan du bør arbejde mere målrettet med betalt trafik som affiliate, og hvorfor det i mange tilfælde kan give god mening, hvis du har styr på dine data.

Feed-drevne tekstannoncer – Smart PPC annoncering

Google Search Ads er en vigtig trafikkilde for alle, der arbejder aktivt med PPC annoncering. Det er samtidig også en tidsrøver, og derfor noget der giver mening i forhold til mere automatiske løsninger. I dagens podcast taler Mikael med Asger Storbjerg fra Nozebra omkring feed-drevne Search Ads, og hvorfor det kan give super god mening særligt for store Ecommerce virksomheder.

Optimering af Organic Shopping – Vigtigt at arbejde med feed info

Som opfølgning på podcastet fra i går, så er Asger Storebjerg fra Nozebra igen i studiet til en snak om, hvordan man som ecommerce virksomhed bedst optimerer mod og udnytter den gratis trafik, man snart kan begynde at hente ud af Google shopping. Der ligger et spændende potentiale derude, efterhånden som Google udvider deres shoppingoplevelse.

Search Ads Affiliates – En overset niche med muligheder?

Der findes en god del affiliates, der arbejder med Google Shopping Ads annoncer, men umiddelbart relativt få der arbejder med search ads. Til trods for, at der fx hos Partner-ads findes mere end 300 annoncører, der tillader det. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan det kan være, hvilke udfordringer der måske er, og hvorfor de tror, at der kan ligge en potentiel mulighed gemt for fx eksisterende content affiliates.

Digital Transformation – Fra 5 årsplan til 3 måneders plan

I dagens podcast tager Anders og Mikael udgangspunkt i dette indlæg fra Chris Rempel. Pointen er, at den situation, vi befinder os i lige nu som online marketeers, er helt unik og kan skabe nogle gyldne muligheder for dig, der arbejder som konsulent. Der er et enormt behov for din viden og kompetencer derude, mens udbuddet er småt (og dyrt). Så lyt med og læs efterfølgende artiklen, hvis du tænker, at det kunne være interessant for dig med mangecifrede konsulenthonorarer.