Generelt

Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.

Skalering af e-commerce – for lånte penge

Dagens gæst i podcasten er Mads Olesen fra Mxney.io, og emnet handler om, hvorfor og hvordan det kan give mening at låne penge fra andre end bankerne til at skalere sin webshop på den smarteste måde. Mads forklarer blandt andet om, hvordan de går ind med sparring og analyser, så sandsynligheden for succes bliver størst mulig. Lyt med, hvis du går med tanker om at tage din forretning til næste niveau.

Værdien af at mødes IRL – Malaga-edition

Selvom vi skriver 2022, og alt snart kan klares over en computer, så er der stadig noget ved at mødes med andre mennesker fysisk. Anders og Mikael taler i dag om møder Mikael har haft i Malaga, og hvorfor det at mødes i en lille gruppe over længere tid kan åbne op for nogle ting og nogle venskaber, som vil være meget svære at opnå via online interaktion.

Xbox køber Activision/Blizzard – Metaverse play eller noget helt andet?

Microsoft (som ejer Xbox) har meldt ud, at de vil købe Activision/Blizzard for tæt på 70 milliarder dollars. Mange medier har skrevet, at det er Microsoft, der forsøger at komme ind i Metaverse-hypen eller Play-2-Earn nichen, men er det nu også sandheden? Anders og Mikael kommer med deres tanker på, hvorfor MS vælger at foretage dette køb.

Kunsten at følge op – Metode og antal gange er vigtigt

Mikael har endnu engang brugt tid på at suge viden til sig og denne gang gennem Youtube video med en gut, der hedder Sabri Suby. Anders og Mikael taler derfor om kunsten at følge op, og hvorfor det er vigtigt både at være vedholdende, men også at sørge for at give værdi og skabe en god stemning ved hver eneste interaktion man har med den potentielle kunde.

XRP og Ripple – Hvad er det, og hvorfor er det spændende?

“XRP og Ripple er dagens emne, og i studiet er Claus Lind, der driver flere Facebook grupper omkring netop XRP. For dem der finder XRP spændende og gerne vil lære mere, så har Claus leveret en masse links til dagens shownotes:
https://panos.writeas.com/why-xrp-is-the-most-misunderstood-cryptocurrency
https://ripple.com/ripplenet/on-demand-liquidity/
https://xrpl.org/use-an-escrow-as-a-smart-contract.html
https://xrpl-hooks.readme.io/
https://xumm.app/
http://www3.weforum.org/docs/WEF_Getting_Started_Cryptocurrency_2021.pdf
https://www.crypto-law.us/video-library/
https://www.ledger.com/blog/sign-up-now-our-ledger-powered-crypto-life-cl-card-is-coming
https://www.facebook.com/groups/1089091318167581/permalink/1240423819700996/
https://empowr.us/empower-oversight-sues-sec-for-access-to-foia-documents-amid-crypto-conflict-of-interest-concerns/
https://ripple.com/insights/ripple-joins-the-digital-pound-foundation-designing-a-path-for-a-cbdc-forward-future/?utm_campaign=facebook&utm_source=facebook&utm_medium=organic+social&utm_content=1638987421
https://xange.com/

Beskatning af Crypto, NFT mv. – En ekstra lang episode

Dagens podcast bryder med det normale format på 10 minutter og er på mere end 40 minutter. Mikael har Morten Kristesen fra NotAllowed med i studiet til en snak omkring beskatning af både Crypto og NFT’er, problemstillingerne med at have styr på registreringer (særligt på Swap tjenester) og hvordan man bør forholde sig til, at reglerne stadig er relativt uklare på området.

Hvornår giver dyr outreach mening? – Interview af Anders :-)

Mikael har i dag valgt at interviewe Anders på baggrund af en tråd i Marketers.dk forum, hvor der bliver spurgt ind til at lave outreach. Eller nærmere bestemt, hvem man skal hyre til at lave outreach, hvad man kan forvente, hvad det skal koste og en masse andre ting. Går du med tanker om at købe dig til outreach, så kan det give mening at lytte med her.

Hvordan skal du prissætte dit produkt – Fordele ved ikke at være billigst

I dagens podcast har Mikael (igen) læst en artikel med et tankevækkende emne. Denne gang handler det om de fordele, der kan være ved at sælge dit produkt dyrere end konkurrenterne og i hvilke situationer, det giver mening. Uanset om du sælger fysiske produkter, digitale produkter eller services, så er det værd at lytte med.

En (måske) stor forretningsidé – Løb med den hvis du vil

Idéer er der nok af, så det handler om at finde de rigtige idéer og løbe med dem. I dagens podcast har Anders fået en idé og sparrer med Mikael om, hvordan idéen kan tage sig ud, hvad der evt. er udfordrende omkring idéen, og hvordan man evt. kan tjene penge på det. Det er ikke sikkert, at selve idéen er den rigtige for dig, men måske den kan sætte nogle tanker i gang.

Top of mind – Bliv husket for noget godt

Vi kan kalde det “personlig branding” eller blot fornuftigt, men faktum er, at hvis folk husker dig for noget godt, så skaber det flere salg, flere forbindelser og flere muligheder. Podcasten handler om, hvordan du med relativt få handlinger (gjort kontinuerligt) kan opnå en meget stor effekt. Folk vil huske dig langt bedre.

Optimering af B2B salg – Salg og rådgivning på auto?

At lave B2B salg er på mange punkter en del anderledes end at lave B2C salg. I dagens podcast taler Anders om, hvordan han (i Partner-ads regi) leger med tanken om at kommunikere via flere forskellige medier og gerne lidt mere automatiseret. Serviceniveauet skal holdes mindst lige så højt, men uden nødvendigvis at skulle holde individuelle møder med alle.

Gratis råmaterialer – (måske endda få penge for det)

Rundt omkring i verden er der utallige virksomheder, der har tonsvis af affald, de gerne vil af med. Det kan være alt fra tøj, der ikke længere er på mode, til dæk og endda jord. I dagens podcast taler Anders og Mikael om at udnytte dette “affald” til noget fornuftigt og måske endda få penge for at modtage andre virksomheders efterladenskaber.

Performance Max – Google marketing på automatpilot

Har du hørt om Googles nye tiltag kaldet Performance Max? Lyt med til dagens podcast, hvor Asger Storebjerg fortæller om de nye muligheder og udfordringer, som Performance Max vil kunne hjælpe med, og hvorfor bureauerne ikke kommer til at blive arbejdsløse foreløbig. Performance Max er smart tænkt af Google, og vil kunne gavne hele vejen rundt.