Generelt
Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.
Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.
I dagens podcast taler Anders og Mikael omkring det at hyre virtuelle assistenter til forskellige typer opgaver og hvorfor en VA’er kan komme fra mange forskellige steder i verden. Der er talent overalt, og ofte billigere end du måske tror. En udfordring kan være at finde en person, der kan “tænke selv”, men ofte ligger udfordringerne et helt andet sted.
Med en portefølje på flere hundrede domæner har Anders alle grunde til at ville sælge ud (hvis prisen er rigtig). I dagens podcast taler Anders og Mikael derfor om en auktion, som Anders har forsøgt på GoDaddy, og hvorfor resultatet desværre ikke var i nærheden af det ønskede. Om ikke andet, så er der læring at hente ved oplevelsen.
For ca. et år siden afholdt Mikael en Site Clinic med et af medlemmerne på Marketers. 12 måneder senere er der optaget endnu et webinar, og væksten er ikke mindre end 300%. Hør hvordan en Site Clinic foregår, og hvorfor det nogle gange kan betale sig at tage massiv action, hvis man får gode idéer præsenteret.
Mikael elsker at læse om diverse teknologiske udviklinger og på baggrund af et sådan nyhedsbrev, så handler Marketers Morgen i dag om at gøre bedst muligt brug af alting… Også at ting som normalt bliver smidt væk eller anset for at være affald. Hør blandt andet om, hvordan The Boring Company giver mursten væk gratis og næsten kan finansiere deres underjordiske tunnel med affald.
Baseret på en tråd på Marketers.dk forum, så taler Anders og Mikael i dag om, hvordan du kan finde en mentor, og om du overhovedet bør finde en. De kommer omkring, hvilke elementer der bør være til stede, og hvordan et sådan forhold kan skrues sammen. Lyt med hvis du tænker, at en mentor kunne være det spark, du mangler for at tage forretningen til næste niveau.
Marketers Morgen handler i dag om ITP problemstillingerne, og Mikael har undret sig over, hvorfor der er så lidt skriveri og så få bureauer, der taler om det. Det kan have en enorm betydning for, hvordan du bruger dine marketingkroner og kan i værste fald få dig til at træffe forkerte beslutninger. Lyt med og hør, hvad en mulig løsning kan være, og hvilke spørgsmål du evt. skal stille dit bureau.
Det kan give rigtig god mening at tilbyde og afholde gratis kurser indenfor dit fag. Baseret på et kursus Mikael netop har deltaget i, så får du i dagens episode en masse takeaways, som du kan kopiere direkte over i din egne forretning, og særligt hvis du arbejder med salg af serviceydelser.
Hvis du havde 100.000 kroner tilovers og vidste, at du ville investere dem i en online forretning, hvad ville du så vælge? Skulle det være et affiliate website, et gammelt content site, en webshop eller noget helt fjerde? Det er emnet for dagens podcast, og Anders og Mikael deler, hvordan de ville anskue den udfordring.
At læse bøger kan have mange formål, og et af dem er at blive klogere. I dagens episode taler Anders og Mikael om 3 fagbøger (hver), som har haft en stor effekt for dem, og som de derfor vil anbefale andre at læse. Emnerne spænder meget vidt, så der er noget for enhver.
Det er fantastisk at få nye kunder. Ofte findes der dog langt mere effektive metoder til at få nye kunder end at gøre det en ad gangen. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan B2B virksomheder strategisk kan arbejde sammen og vækste deres forretninger markant ved at skabe værdi for hinanden og hinandens kunder. Så længe alle vinder hele vejen rundt, så er det nok en af de mest effektive metoder til at vækste sin forretning.
Hvis der er nogen, der kan være med til at bryde Googles monopol, så er Apple et rigtig godt bud. Anders og Mikael taler i dagens podcast om rygtet om, at Apple måske snart kommer med sin helt egen søgemaskine, og hvorfor netop Apple (og brugerne) vil kunne få store fordele af et sådan træk.
Episoden i dag handler om en umiddelbart ny og super interessant investeringsmulighed, som Mikael er faldet over, og som varmer hans gamle kapitalfondshjerte. Afkastet er attraktivt, og de ting, der investeres i, er umiddelbart lettere at “forstå”, end når man fx handler aktier.
Dagens podcast handler om ecommerce effekten som Corona har haft på både det amerikanske og det britiske marked. Mikael er faldet over nogle nye statistikker, som viser, at den udvikling, som muligvis ellers ville have taget 5 år, er sket på ganske få måneder. Anders og Mikael kommer med deres input til, hvorvidt de ændringer vil være vedvarende, og hvorfor fremtiden muligvis ser helt anderledes ud.
Over en periode på nogle år har Mikael fulgt ekstra meget med i diverse nyhedsbreve, Youtubekanaler mv. omkring fremtidsteknologi. Både i forhold til mulige investeringer, men også i forhold til, hvor “verden bevæger sig hen”. Lyt med til dagens episode for konkrete eksempler på virksomheder og teknologier, der gør det godt, og hvad der meget sandsynligt bliver “the next big thing” i det kommende årti.
I dagens episode har Mikael inviteret Morten Vadskær i studiet til en snak omkring tracking. Både i forhold til den udvikling vi har set over årene, men også i forhold til den trend, der har været de seneste år, og hvor tingene forventes at bevæge sig hen. Det bliver sværere og sværere at tracke, så hvad gør man som marketer nu og i fremtiden? Hør Mortens og Mikaels tanker i denne episode.
På baggrund af en tråd på Marketers.dk forum, så taler Anders og Mikael i dag om, hvorvidt det giver mening at købe domæner med Æ, Ø og Å i sig, og om hvorfor det i det hele taget er en udfordring med de særlige danske bogstaver, når det kommer til url’er og e-mailadresser.
Amazon har tabt en amerikansk retsag og er blevet idømt ansvar for en skade, som en kunde har fået, baseret på et produkt, som Amazon har solgt for en 3. parts sælger. Det kan have vidtrækkende effekter for mange store platforme derude. Anders og Mikael taler om konsekvenserne, og hvorfor det muligvis kan påvirke din forretning.
Et emne, som ofte bliver debatteret og også bekymrer mange både influencers og affiliates, er emnet om betaling af skat på gaver eller ydelser, som man modtager. Derfor er Statsautoriseret reviser Jonas Bødker-Iversen med i studiet i dag til at fortælle, hvordan man skal forholde sig, om der findes bagatelgrænser og hvad man skal gøre, hvis man nu ikke ønsker at blive beskattet af de ting, man anmelder og promoverer.
Baseret på en tråd i Marketers forum, så taler Anders og Mikael i dag om hele konceptet inkasso. Hvornår skal man overhovedet bruge det, og giver det mening at bruge de “gratis” tjenester, der findes derude.
For kort tid siden var der en store omvæltning i Googles søgeresultater, og det skabte hurtigt lidt panik rundt omkring hos de forskellige bureauer og virksomheder, der arbejder meget med SEO. Dagens episode kigger på det forretningsmæssige perspektiv i at være meget afhængig af organisk trafik, og hvorfor det kan give god mening at have flere ben at stå på.