Generelt
Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.
Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.
Der er utallige fordele ved at indgå i strategiske samarbejder med folk, der besidder evner og viden, som du ikke selv har. At arbejde med et andet mennesker er dog ikke altid let, og Anders og Mikael taler derfor om, hvilke udfordringer man skal tænke over, inden man kommer for langt i processen. Uanset om du er god til SEO, e-mail marketing, Google Ads eller noget helt andet, så er der værdi i denne episode af Marketers Morgen.
De fleste af os kan godt lide at få anbefalinger fra folk, som vi kender og stoler på, men det at give anbefalinger kan have sine udfordringer. I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om deres personlige erfaringer med at henvise og anbefale. Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan gribe det an næste gang, du bliver spurgt om din anbefaling.
Ifølge en undersøgelse fra ComScore så bliver 50% af alle søgninger i USA fortaget via Voice Search her i 2020. Helt så udbredt er det ikke i Danmark endnu, men der er ingen tvivl om, hvilken retning det bevæger sig. Uanset om man kan lide det eller ej, så er der ikke mange chancer for at undgå det i den fremtid, vi går i møde. Anders og Mikael kommer omkring de muligheder, der er i dag med Voice Search, og hvordan de selv (og Marketers medlemmerne) bruger det i det daglige.
Dagens emne i Marketers Morgen handler om at sælge sig selv som konsulent og hvilke opgaver man skal tage ind. Men endnu vigtigere også om hvilke opgaver man IKKE skal tage ind. Udgangspunktet er en tråd fra Marketers.dk forummet hvor et medlem er på vej til at bevæge sig nedad mod lette opgaver med et stort behov, men også med en masse konkurrence. Anders og Mikael byder ind med i hvilken retning, de i stedet vil anbefale medlemmet at gå.
Hvis der ingen grænser er for, hvad man kan bede om i et kontorfællesskab, hvad vil så være optimalt? Det er der helt sikkert delte meninger om, men i dagens episode kan du høre, hvad både Anders og Mikael ville lægge mest vægt på, hvis de skulle leje sig ind i et kontorfællesskab for affiliates.
Et medlem på Marketers.dk arbejder med personer, som er kommet i klemme i de offentlige systemer og hjælper dem med bedst at navigere rundt i junglen. Hun beder om feedback på en ny forretningsidé, og den tager vi derfor op i dagens episode af Marketers Morgen. Der er helt klart muligheder i nichen, men det bliver ikke let, og derfor anbefaler vi også en konkret fremgangsmåde. Lyt med og hør hvad den er.
På sociale medier og andre steder kan man ofte finde succeshistorier om forskellige virksomheder og til tider sine konkurrenter. Mikael læste om en klients konkurrent og undrede sig over, hvordan de kunne sælge så meget. Dagens episode handler om, hvordan man kan lave en simpel konkurrentanalyse, og hvilke tal man kan bruge til noget, og hvad der ikke altid er lige retvisende. Ofte kan man komme til at sammenligne æbler og bananer uden at vide det. Lyt med og bliv inspireret til din egen analyse.
Baseret på et møde Mikael har afholdt med en potentiel kunde, så handler dagens podcast om, hvorvidt det giver mening at gøre brug af online marketing, hvis produktet ikke kan “lægges i en kurv og købes online”. Mikael kommer med…
Google bliver mere og mere aggressiv med sine featured snippets og muligheder direkte i SERP. I dagens episode taler Anders og Mikael om de ting, de ser “derude”, hvordan det påvirker alle hjemmesideejerne, og hvad man eventuelt kan gøre for at modarbejde det og/eller hele tiden holde sig foran Google.
Der kan være rigtig mange penge i at være influencer, og i dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan man kan opnå en indtægt uden loft. Ved at gøre aktivt brug af affiliate marketing som en ekstra kanal, så har man mere frihed til at vælge samarbejdspartnere og kan også selv bestemme, hvor meget og hvor hurtigt man vil have sin indtægt til at vokse. Hør blandt andet om en case, hvor en influencer med få indlæg solgte varer for ca. 1 million og høstede en rigtig spændende kommission på det.
Dagens episode af Marketers Morgen er helt speciel. Med i studiet har Mikael den ene podcast vært fra Marketing Brief, Emil Kristensen. I starten af januar kom Emil på ideen at starte et eksklusivt podcast, som skulle koste penge at være en del af. Lyt med til dagens episode og hør, hvor mange medlemmer der allerede har tilmeldt sig, hvorfor Emil fik ideen, og hvad det hele måske kommer til at udvikle sig til fremover.
Google Tag Manager har de fleste nok hørt om, men ikke alle har kastet sig over det endnu, og endnu færre forstår det til fulde. I dagens episode taler Anders og Mikael om et webinar på Marketers, hvor GTM bliver…
Marketers Morgen podcastet kigger i dag på begrebet søgeordskannibalisme. Både hvad der menes med det, men også hvordan man finder ud af, om man er ramt, og hvad man eventuelt kan gøre ved det. Det er ikke alle tingene Anders og Mikael er helt enige om. Lyt med og bliv lidt klogere.
MarketingWeek har interviewet nogle af de skarpeste hoveder indenfor marketing omkring fremtiden, og hvor fokus bør ligge. I dagens episode ser Anders og Mikael på nogle af de vigtige elementer og kommer med deres input til, hvad og hvorfor netop disse områder er vigtige at holde øje med i de kommende måneder og år.
Baseret på en tråd i Marketers.dk forummet, taler Anders og Mikael om hvad man kan gøre for at finde på nye og gode ideer at producere indhold omkring. Alt fra tools og metoder til hvad der kan give en god branding effekt bliver vendt.
Infografikker kan bruges til rigtig mange ting. Anders har arbejdet meget med at få dem til at tiltrække links, men i dagens episode bliver der talt om, hvad der kan få dem til at gå viralt. Hør eksempler på infografikker, der har fået mange delinger, og hvorfor de formentlig har fået det.
Vi oplever alle fra tid til anden, at det kan være svært at motivere sig selv. Dagens episode handler om, hvilke ting og metoder man kan bruge til at motivere sig selv, genfinde inspirationen og få sat lidt tempo på sin forretning igen. Anders og Mikael deler de tools og teknikker, de hver især benytter.
Et medlem på Marketers forummet har lavet et opslag, hvor der søges en studiemedhjælper til 10-20 timers SEO arbejde. Anders og Mikael tager udgangspunkt i tråden, når der tales om, hvad man kan skrive i jobopslag, og hvor det giver mening at lede efter den slags kompetencer. Anders kommer blandt andet også ind på, hvordan han har brugt betalte Facebook annoncer med stor succes.
I en tråd på Marketers forum er der et medlem, der spørger ind til, om Adsense overhovedet giver mening at benytte. Anders og Mikael kommer i dagens episode blandt andet ind på, hvorvidt man overhovedet kan splitteste Adsense, og hvornår og for hvem Adsense i det hele taget giver mening at benytte i forhold til andre former for indtægt på hjemmesider.
Passiv indtægt har længe været en drøm for mange, og i dagens episode af podcastet taler Anders og Mikael om en specifik app, der tjener gode penge passivt. De kommer også omkring, hvorvidt det passive overhovedet eksisterer, og om det at ville skabe en passiv indtægt overhovedet er så attraktivt i dag, som det var for 10-15 år siden.