Generelt

Podcast om områder indenfor Online Marketing som ikke passer ind i de andre podcastkategorier. Selvom de ikke kan sættes i kategori, så er de stadig vigtige for at få det fulde billede.

Mulighederne i 2020 – og farvel til 2019

På årets første dag har Anders og Mikael valgt at dele de store ting, der er sket i 2019. Både på den forretningsmæssige side og på den private side. Ligeledes kigger de fremad mod 2020 og spår lidt om, hvad der kommer til at ske, og der er muligvis endda et par overraskelser imellem.

Vælg en samarbejdspartner – der er proaktiv og tænker selv

En af de bedste ting, du kan gøre som konsulent eller samarbejdspartner, er at tænke selv og agere ud fra din kundes bedste. I dagens episode tager Anders og Mikael udgangspunkt i et opslag fra en bogholder/revisor, som kender sine kunder. Hør om en masse konkrete eksempler og situationer, samt hvordan du selv kan huske at tænke det ind i din egen forretning.

Sådan laver du personlig branding – Skaf dig selv drømmejobbet

Hvis du gerne vil have flere kunder eller gerne vil lande drømmejobbet, så kan personlig branding være vejen frem. Vi har endnu engang inviteret Søren Sprogø i studiet for at fortælle om hans egen tilgang til personlig branding, og hvilke tiltag han mener vil have den største effekt i forhold til at få budskabet ud og lande det helt rigtige job.

Brug mikroinfluencers smart – Sådan strukturerer du dit arbejde

Der kan ligge rigtig meget guld gemt i at arbejde med mikroinfluencers, men det kan også hurtigt komme til at tage rigtig meget af din tid. I dagens episode er Søren Sprogø med i studiet for at fortælle om, hvordan han arbejdede med mikroinfluencers i sin tid hos Hungry.dk, og hvordan den strukturerede tilgang gav mere end 40 partnere og et fantastisk godt udbytte.

Arbejd i et kontorfællesskab – Synergier for affiliates

Det kan være ensomt og uproduktivt at arbejde hjemmefra, og derfor ser mange affiliates også muligheder i at gøre brug af et kontorfællesskab. Det har naturligvis omkostninger at leje et kontor, men de mange fordele bør hurtigt kunne opveje omkostningerne. Anders og Mikael tager udgangspunkt i en tråd på Marketers.dk, hvor et medlem påtænker at starte et fællesskab i Århus.

Simplify – Sådan vinder verdens bedste virksomheder

Baseret på bogen Simplify af Richard Koch og Greg Lockwood taler Anders og Mikael om, hvad der skal til at skabe en af verdens mest succesfulde virksomheder ved at simplificere og netop reducere kompleksiteten. Det er ikke en let øvelse, men en super spændede en. Bogen sætter rigtig mange tanker i gang og er værd at læse for alle, der driver virksomhed.

Skal du købe mere viden? – Hvorfor og hvorfor ikke

Der bliver hele tiden udbudt kurser, konferencer, bøger og produkter, der kan gøre dig klogere. Både indenfor dit hovedfelt, men også indenfor en masse andre områder. Hvornår skal du blive ved at købe og lære, og hvornår er tiden kommet til at fokusere på det, du gør (i stedet for at lære nyt). Det er emnet for dagens Marketers Morgen podcast.

Bliv MailChimp konsulent …eller noget andet småt

Alt for mange konsulenter og eksperter sigter bredt i håbet om at kunne tjene en masse penge. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvorfor det ikke nødvendigvis er en god ide, og hvordan det at fokusere på et lille område (fx MailChimp) kan være en langt bedre måde at skrue timeprisen op og sætte sig på tronen.

Undgå negative bankrenter – Find en ny online bank

For det fleste virksomheder gælder det, at bankerne tager en negativ indlånsrente. Det betyder altså, at det udover gebyrer koster dig penge at opbevare dine hårdt tjente penge på en bankkonto. Derfor leder mange efter alternative løsninger. Men er det nødvendigvis så let som blot at se på indlånsrenten? Det er emnet i dagens episode, hvor Anders og Mikael kommer vidt omkring.

Sådan skaber du en online dialog – Personligt og engageret

Mere og mere af vores liv leves online og behovet for menneskelig kontakt er ikke blevet mindre. De online virksomheder, der kommer til at få succes, er derfor dem, der forstår at engagere og kommunikere med deres kunder. Dagens episode handler om, hvordan du som ejer af en hjemmeside eller shop kan tage aktive skridt for at sætte dialogen i gang med dine potentielle kunder og fans.

Skiftet fra timeløn til “forretning” – Sådan ville vi gøre det

Som selvstændig konsulent, håndværker eller en anden profession, der modtager betaling pr. time, der bliver arbejdet, så kan det være attraktivt at arbejde efter at skifte over til en forretningsform, der ikke er timeafhængig. Men hvilken retning man skal bevæge sig i, hvorfor og hvordan man gør det i praksis kan være svært. I dagens episode hører du, hvordan Anders og Mikael ville foretage det skifte.

Positionér dig selv optimalt – til et godt betalt konsulentjob

I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan man kan positionere sig selv, og hvorfor det er vigtigt at tænke sig grundigt om, når man vælger et job. Det bør nemlig ikke være lønnen (til at starte med), der bliver den afgørende faktor. Der kan ligge meget mere værdi i at komme til den rigtige virksomhed og arbejde sammen med de rigtige personer.

Sådan optimerer du din skat – og betaler mindst muligt

Skat er uden sammenligning den største omkostning, du kommer til at have i dit liv, og derfor giver det også rigtig meget mening at optimere den, så du ikke betaler mere end loven kræver. I studiet er statsautoriseret revisor Jonas Bødker-Iversen for at forklare, hvorfor og hvordan du bør optimere din skat, og hvorfor det er rigtig vigtigt at planlægge for at nå det bedste resultat.

Spar penge på bogholder- og revisorregningerne

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du arbejder med en bogholder og en revisor. Måske giver det slet ikke mening for dig at have dem… til at starte med i hvert fald. Statsautoriseret revisor Jonas Bødker-Iversen er i studiet for at fortælle, hvordan han anbefaler, at du arbejder med din bogholder og din revisor, og hvorfor der kan være mange penge at hente ved at gøre det på den rigtige måde.