Podcast

Marketers Morgen podcastet er et dagligt podcast på ca. 10 minutter. Emnerne spænder bredt omkring online marketing og tager alle udgangspunkt i tråde fra Marketers.dk forummet hvor brugere har haft spørgsmål eller emner de gerne vil finde løsninger på.

De små ting – der gør dit produkt unikt

Skal dit software indeholde lyden af kokosnødder, der bliver slået sammen? Skal dit produkt være noget eller kunne noget, som ingen andre gør eller kan? I en verden med stor konkurrence, så gælder det om at skille sig ud. Du behøver (muligvis) ikke tage i skoven og spise svampe for at komme på ideerne.

Medlemsklubber som affiliate – Hvilke annoncører virker det for

Anders og Mikael taler i dag om medlemsklubber i stil med LogBuy, SAS Eurobonus og lignende større sammenslutninger af mennesker. For nogle brands og butikker kan det virke rigtig godt, mens det for andre sjældent kommer til at have en god effekt. Lyt med og hør, hvem det giver mening for, og hvem det ikke giver mening for.

Bali skatten – Og andre frygtelige historier

For mange digitale nomader lyder det attraktivt at arbejde fra eksotiske steder rundt om i verden. Udfordringen er, at der er rigtig mange regler, som man skal kende til. I dagens episode har Anders en historie med fra Bali, hvor man risikerer at komme i fængsel, hvis ikke man har sat sig ordentligt ind i tingene.

Dynamisk prissætning via AI – Smart (dog ikke lovligt)

En stor virksomhed i USA (Kroger) har taget AI til næste niveau i forhold til at bruge data til at finde ud af, hvad varer skal koste for den enkelte kunde. Ved at bruge et hav af datapunkter, så kan AI komme frem til, at en kunde kan og vil betale meget mere end en anden kunde. Det har fået lovgiverne op af stolene, da det ikke anses for at være ok.

Den første 100% robot tandlæge – 8x så hurtigt

Robotterne begynder at dukke op flere steder, og senest er der udført en tandbehandling af en robot uden menneskelig indblanding. Anders og Mikael taler om, hvad den udvikling gør for både specialister derude, men også for priserne og for os som forbrugere. Det er nok ikke i morgen alt ændres, men måske går det hurtigere, end vi tror.

Hvis der er kundeoverlap – For og imod (affiliate)

Efter en dialog med en potentiel kunde, har Mikael draget sig nogle nye erfaringer. Hvad han ser som en stor fordel, er der andre som (åbenbart) ser som en potentiel ulempe. Anders og Mikael vender i dag fordele og ulemper ved at arbejde med eksperter, der har erfaringer fra andre kunder. Et problem som alle online marketing bureauer må kende til.