Podcast

Marketers Morgen podcastet er et dagligt podcast på ca. 10 minutter. Emnerne spænder bredt omkring online marketing og tager alle udgangspunkt i tråde fra Marketers.dk forummet hvor brugere har haft spørgsmål eller emner de gerne vil finde løsninger på.

Hvordan skiller man sig ud – Og skal man overhovedet det? (eCom)

Hvorfor skal nogen handle hos dig? Hvad gør dig bedre eller anderledes end andre? Det er et relevant spørgsmål for de fleste, og ofte et der er svært at svare på. Det er (igen) emnet i Marketers Morgen, og denne gang får Anders og Mikael lidt hjælp fra ChatGPT til at komme lidt nærmere et svar. Om ikke andet så giver det inspiration, som måske kan hjælpe en videre til en god USP.

Ny forretningside fra A-Z (næsten) – Med hjælp fra AI

Hvis du er helt blank eller bare er nysgerrig efter at gøre ting smartere og hurtigere, så skal du lytte med til dagens episode. Anders og Mikael taler om, hvordan man ved hjælp af en række tools kan gå fra “ingen forretningside” til en valideret ide med marketing materiale, pitch deck, logo, juridisk hjælp og meget meget mere. Lyt med og bliv inspireret.

Fra partner i bureau til frøpusher – Om at stoppe op og mærke efter

Jacob Kildebogaard gæster i dag Marketers Morgen studiet for at fortælle historien om at skifte livet på et marketingbureau ud med noget helt andet. Jacob stoppede op og mærkede efter. Han er derfor nu i gang med både at pushe frø og vaniljestænger til folket. Selvom det lige nu virker uoverskueligt, så kan det være, at han en dag ender som ejer af en vaniljefarm på Madagaskar. Lyt med og få hele historien.

Copyright problemer for affiliates – Produktfeeds mv.

Når man som affiliate arbejder med produktfeeds, så kan man godt bilde sig selv ind, at man har lov til at bruge det indhold, der findes i feedet. Desværre er det ikke altid tilfældet, og i værste fald kan det blive rigtig dyrt ikke at kende reglerne. Morten Kristensen fra Not-allowed.dk er i studiet til en snak om reglerne, og hvordan man bedst sikrer sig som affiliate.

3D printere – Ikke bare plastikfigurer

3D printere er ikke en ny ting, men de udvikler sig hele tiden. Flere og flere ting bliver muligt, og det kommer til at rykke på, hvordan og hvor ting bliver fremstillet. Anders og Mikael taler om alt fra 3D print på rumstationen til, hvordan mad og organer kan blive ting, der printes lokalt, når behovet opstår.

Sælg ting der er et lovkrav – Et godt udgangspunkt

Det er dejligt som virksomhed at sælge ting til folk, de gerne vil købe, men det er endnu bedre at sælge ting til folk, som de SKAL købe. Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om nicher, produkter og services, som man lovgivningsmæssigt skal købe. Både i forhold til selv at sælge tingene, men også som investor i potentielle virksomheder.

Deltagelse i professionelle netværk – Pris og muligheder

Hvornår giver det mening at deltage i professionelle netværk? Mikael har meldt sig til et nyt netværk hos CVX.vc og glæder sig meget til at få det maksimale udbytte ud af det. Netværket byder både på mulige pladser i advisory boards og bestyrelser, men også investeringsmuligheder, hvor man selv kan være med til at gøre en forskel.

Download helikopter skills – Matrix style

Hvis du kunne downloade en hvilken som helst skill, ville du så gøre det? Med AI er vi kommet tættere på denne mulighed, så Anders og Mikael tager i dag udgangspunkt i, at AI kan “downloade” retningslinjer og arbejde ud fra dem. De kommer også ind på muligheder, som ikke ligger særligt langt ude i fremtiden, men kommer til at vende op og ned på vores hverdag.

Tjen penge hurtigt – Flexjobber / Affiliate

Baseret på en konkret case taler Anders og Mikael i dag om, hvordan en flexjobber fik Mikael i tale og hvilke råd, der blev givet. Udgangspunktet handlede om affiliate marketing, men meget til spørgerens overraskelse fik han et helt andet råd til, hvordan han hurtigst muligt kunne komme til at tjene de penge, han stod og manglede.

Prisfastsættelse af webshop – Og præsentationen af den

Når man står foran at skulle sælge sin webshop, så kan man angribe det på mange måder. I forummet på Marketers.dk beder et medlem om input og sparring til et sådan salg. Det er derfor emnet for dagens episode, hvor Anders og Mikael byder ind med tanker om præsentationen, og hvorfor det i sidste ende handler om prisen, både køber og sælger kan blive enige om.