Podcast

Marketers Morgen podcastet er et dagligt podcast på ca. 10 minutter. Emnerne spænder bredt omkring online marketing og tager alle udgangspunkt i tråde fra Marketers.dk forummet hvor brugere har haft spørgsmål eller emner de gerne vil finde løsninger på.

Bygger Tesla fremtidens robot nu – Hvilke konsekvenser får det for os

Endnu engang er emnet Tesla og Elon Musk. Denne gang handler det om den menneskelignende robot, som Tesla er ved at udvikle. Anders og Mikael taler om, hvordan en veldesignet robot i fremtiden “kun” har brug for softwareopdateringer for at kunne udføre nye opgaver. Der er mange positive muligheder, men også flere skræmmende udfald af en sådan opfindelse.

Kampen om opmærksomheden – Står og falder med kreativerne

Vi kommer ikke uden om at skulle markedsføre os på Google, E-mail, Facebook og andre sociale medier. Men vi er ikke alene, og kampen er derfor hård. David Metzon fra Leadspin.dk er i studiet hos Mikael for at tale om, hvor vigtige kreativerne er, og hvor hhv. svært og let en opgave det kan være at lave noget unikt, der skiller sig ud i mængden og rammer de rigtige personer.

Brug kundetyper i din markedsføring – Din egen holdning kan være farlig

Som marketingansvarlig eller som virksomhed er det vigtigt at forstå, hvilken kundetype man henvender sig til. Der er nemlig stor forskel på at henvende sig til “grønne kunder” og til “røde kunder”. Prøver du at ramme alle, så rammer du ingen. Sanne Dollerup fra Institut for kundetyper er i studiet til en snak om, hvorfor det er så vigtigt at kommunikere på den rigtige måde.

Billedrevolutionen starter nu – Dall-E og Imagen

AI bliver mere og mere avanceret, og senest er der kommet, noget der kaldes DALL-E 2. Meget spændende og også meget skræmmende. Anders og Mikael taler om, hvordan det vil kunne gøre internettet til et meget bedre sted, men også en sted der bliver endnu sværere at vurdere. Hvis du begynder at undersøge DALL-E 2 og mulighederne, så pas på. Det bliver meget hurtigt en tidsrøver.

Mobile First – Opråb til marketing – Hvorfor arbejder vi ikke ægte med det?

Mange marketingansvarlige er “data-drevne” og ved godt, at mobilen er blevet det væsentligste device til trafik. Men alligevel formår vi ikke at arbejde ægte med mobile first. Mikael har inviteret David Metzon fra Leadspin.dk i studiet til en dialog om, hvorfor det mon er, og hvad vi som marketingansvarlige kan gøre ved det for at blive bedre.

Finde kreative vinkler som affiliate – B2B kræver en lidt anden tilgang

På baggrund af en konkret kunde hos Affiliatemanager.dk taler Mikael og Anders i dag om, hvordan man som affiliate kan angribe B2B markedet. Det er nemlig ikke helt det samme, som når man arbejder med B2C, hvor søgeordsværktøj kan hjælpe en lidt mere på vej. Podcastet indeholder konkrete råd og ideer, man kan løbe med som affiliate.

Få en digital krog i dine besøgende – Reducér dit marketingspend

David Metzon fra Leadspin.dk er i studiet til en snak om det at få sat en digital krog i sine besøgende. I stedet for at betale dag ud og dag ind hos Facebook og Google, så er der en måde at “indfange” flere af de besøgende og derfor reducere dit marketingspend betydeligt. Hvis du også føler, at du bruger for mange penge på betalt marketing, så lyt med her.

Performance Max (runde 2) – Højere ROAS og lavere CPA

Asger Storebjerg fra Resolution gæster endnu engang podcaststudiet for at tale om Googles Performance Max. Sidste gang var det et helt nyt værktøj, og denne gang har Asger en masse læringer med og en god case med flotte tal. Hvis ikke du ved, hvad Performance Max er, eller gerne vil høre om det mon er en god idé at teste af, så lyt med til dagens episode.

Målretning efter 3. parts cookien – Hvad gør vi så nu?

Endnu engang har Marketers Morgen besøg af Kim Skovgaards fra STEP Network. Denne gang taler han med Mikael omkring udfasning af 3. parts cookien, og hvordan cross-site tracking bliver sværere og sværere. Kim kommer også ind på, hvordan medierne måske kommer til at genvinde noget styrke i form af den data, de ligger inde med, og som ikke længere til være tilgængelig hos andre end dem selv.

Investering i kedelige aktiver – Alt fra vaskehaller til parkeringspladser

Det er spændende at investere i Web3, Crypto og Tech aktier. Vaskehaller, skovdrift og spillemaskiner er knap så sexet. Lige nu er der flere forhold der gør, at du måske alligevel skal tage et kig på nogle af de lidt mere usexede ting. Bemærk, at dette podcast på ingen måde er finansiel rådgivning og udelukkende er et udtryk for de tanker, Anders og Mikael gør sig.

DSA (Digital Services Act) – Hvad betyder det for os alle

Kim Skovgaards fra STEP Network er i studiet sammen med Mikael til en dialog om DSA (Digital Services Act) og hvilken påvirkning, det kommer til at have. Facebook, Google, Amazon og flere andre store spillere er kommet under hårdt pres for deres tilgang til data, og DSA er et de nyeste skud på stammen i forhold til, hvilke regler vi alle skal spille efter i fremtiden. Lyt med og bliv opdateret på, hvad der sker ude i den store marketingverden.