Podcast

Marketers Morgen podcastet er et dagligt podcast på ca. 10 minutter. Emnerne spænder bredt omkring online marketing og tager alle udgangspunkt i tråde fra Marketers.dk forummet hvor brugere har haft spørgsmål eller emner de gerne vil finde løsninger på.

3 ting som man bør minimere/undgå – Sæt raketmotor på din hjemmeside

Hastighedsoptimeringsekspert Kim Tetzlaff er endnu engang i Marketers Morgen studiet for at forklare, hvilke 3 ting som du for alt i verden bør minimere eller helt undgå på din hjemmeside. Alle 3 ting er nemlig med til at gøre din hjemmeside meget langsommere end den behøver at være, og det kræver ikke ret meget at rette fejlene.

Gode affiliate webdesigns – Eksempler på det der virker

Hvad skal der til for at skabe et “godt affiliate webdesign”? Det er temaet for dagens episode af Marketers Morgen, hvor Anders Saugstrup og Mikael Rieck kommer med eksempler på affiliatesider, der gør det godt, og hvorfor de mener, at det fungerer for dem. Uanset hvad du gør i dag, så er der inspiration at hente i podcastet.

Hastighedsoptimering af billeder – Så dit website loader hurtigt

Alt tæller, når du skal have din hjemmeside til at loade hurtigere. Specielt når det kommer til billeder, så kan der være rigtig meget at hente, da de ofte både er skaleret forkert, i et forkert format og ikke komprimeret som de bør være. Hastighedsoptimeringsekspert Kim Tetzlaff er i studiet for at forklare, hvordan man bedst sikrer at ens billeder fylder mindst muligt og derfor loader hurtigst muligt.

Raketbrændstof til dine CTA-knapper – Højere CTR med lille målrettet indsats

Uanset om du er affiliate, webshop eller konsulent, så er det primære formål med din hjemmeside at få den besøgende til at foretage en handling. Alligevel er der mange, der ikke bruger tid på at optimere de ting, som de besøgende skal klikke på, og det er en skam. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du relativt hurtigt kan få flere til at konvertere.

Tænk ud af boksen (affiliate) – Vær unik og vind gamet

Når du arbejder som affiliate i nicher med høj konkurrence, og hvor alle gør det samme, så gælder det om at tænke ud af boksen og skille sig positivt ud fra mængden. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan fx en affiliate indenfor fashion nichen kan gøre en forskel for sine besøgene og få dem til at komme tilbage og købe mere.

3 sider din webshop bør have – Ellers mister du værdifuld trafik

Som e-commerce og webshopansvarlig, så er der 3 sider på din shop, som du bør have. Hvis ikke du har dem, så betyder det højest sandsynligt, at andre stjæler en masse trafik fra dig og måske endda sender den til dine konkurrenter. Anders og Mikael forklarer i detaljer, hvilke sider du bør oprette, hvorfor og hvordan du bedst får det meste ud af disse sider.

Hvordan skalerer du forretningen – Internationalt vs. bredde

Skal du skalere din forretning og hvordan? Hvis du har succes i fx. Danmark og gerne vil vækste forretningen, skal du så udvide mængden af produkter eller kigge til udlandet? Og hvis du vælger at gå til udlandet, hvilke lande giver så mening at kigge på først? Hør hvordan Mads Bukholt og Global Savings Group har grebet det an og i dag arbejder på 25 markeder.

Få links via testimonials/cases – Sådan får du flere links til din side

En disciplin, der ikke bliver talt så meget om i 2019 (men som stadig er super effektiv), er at få links fra samarbejdspartnere og virksomheder, du har været kunde hos. I dagens episode kommer Anders og Mikael med en masse tanker og eksempler på, hvordan du skal finde mulighederne, samt hvordan du bedst angriber processen med at skaffe de enkelte links.