Podcast – Affiliate Marketing

I Marketers Morgen podcastet finder du rigtig mange episoder omkring affiliate marketing. Podcastet varer ca. 10 minutter og fokuserer på alle aspekter indenfor performance marketing fra begge sider af bordet.

Uanset om du er annoncør (webshop) eller du arbejder som affiliate, blogger eller influencer, så er der en masse værdi at hente. Både hvordan du tjener flere penge og hvordan du sikrer dig mod faldgruber som kan koste dig penge.

Medlemsklubber som affiliate – Hvilke annoncører virker det for

Anders og Mikael taler i dag om medlemsklubber i stil med LogBuy, SAS Eurobonus og lignende større sammenslutninger af mennesker. For nogle brands og butikker kan det virke rigtig godt, mens det for andre sjældent kommer til at have en god effekt. Lyt med og hør, hvem det giver mening for, og hvem det ikke giver mening for.

Hvis der er kundeoverlap – For og imod (affiliate)

Efter en dialog med en potentiel kunde, har Mikael draget sig nogle nye erfaringer. Hvad han ser som en stor fordel, er der andre som (åbenbart) ser som en potentiel ulempe. Anders og Mikael vender i dag fordele og ulemper ved at arbejde med eksperter, der har erfaringer fra andre kunder. Et problem som alle online marketing bureauer må kende til.

Affiliates med mistede rankings – Tjen penge på dette – Del 1

En af Googles ranking faktorer er styrken på domænet. Anders og Mikael taler i episoden om, hvordan der findes en del stærke domæner derude, hvor en dygtig content affiliate vil kunne indgå et samarbejde til gavn for alle parter. Anders og Mikael er ikke helt enige om, hvor let det vil være at få sådan en aftale i hus.

Analyse af 2 affiliatesider – Middelmådigt – Hvor er det gode?

I en tråd på Marketers taler affiliates om, hvordan deres sider ikke længere ranker, og derfor hvor ondt det gør på pengepungen. Anders har kigget på både de tidligere og de nye affiliatesider, der ligger i toppen. Ingen af dem har specielt godt indhold, og det kan umiddelbart godt undre. Godt indhold findes derude, men ranker desværre ikke i toppen.

AI video facebook affiliate – Hvordan tools som Sora kan hjælpe

Anders har en ide om, at AI videoer kan blive en væsentlig del af en affiliates marketingmateriale på Facebook fremadrettet. I studiet er der lidt uenighed om, hvorvidt AI selv kan være kreativ, eller om der stadig er brug for menneskelig indblanding. Ikke desto mindre, så er der enighed om, at AI videoer i en nær fremtid vil kunne skabe salg for affiliates.