Podcast – Affiliate Marketing

I Marketers Morgen podcastet finder du rigtig mange episoder omkring affiliate marketing. Podcastet varer ca. 10 minutter og fokuserer på alle aspekter indenfor performance marketing fra begge sider af bordet.

Uanset om du er annoncør (webshop) eller du arbejder som affiliate, blogger eller influencer, så er der en masse værdi at hente. Både hvordan du tjener flere penge og hvordan du sikrer dig mod faldgruber som kan koste dig penge.

Valg af affiliateprogrammer – som helt ny affiliate marketer

Mikael er blevet kontaktet af en ny affiliate, efter hun har læst hans ebog omkring passiv indkomst. Dagens episode handler derfor om, hvordan man som helt ny affiliate skal overveje, hvad det er, man gerne vil promovere, og hvorfor der ikke er (eller nogensinde bliver) frit valg på alle hylder. Tendensen er heldigvis positiv, da flere og flere virksomheder får øjnene op for affiliate marketing som kanal.

Lancering af AffiliateManager – Få din egen affiliate manager

Efter alt for mange års tilløb har Mikael nu valgt at tilbyde affiliate management til alle online virksomheder (e-commerce, lead-baseret mv.), som gerne vil tage deres affiliate marketing kanal til det næste niveau. Mikael var endda lidt tilbageholdende med at udgive dette podcast, men nu er det ude i det offentlige rum, og muligheden eksisterer for de virksomheder, der vil noget med deres affiliate samarbejder.

Lyn-audit på affiliatesites – Stort afkast via 95-5-reglen

Hvis du arbejder som affiliate, så er det en god ide at bruge lidt tid (regelmæssigt) på at lave lyn-audits af dine sider efter en 95-5 betragtning. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan du kan “revidere” dine affiliatesider og rette fejl og mangler, som potentielt kan hæve din indtægt fornuftigt og dermed give en attraktiv timeløn. Heldigvis kan en del af det også automatiseres og outsources.

Affiliate tracking (WeCanTrack) – Et overraskende top #1 svar

En disciplin der ofte er overset og har været svært er tracking af sine affiliate aktiviteter. Med toolet WeCanTrack er en masse ting blevet lettere, og det er derfor dagens emne. Mikael har fået en demo af (og optager snart et webinar med) firmaet bag værktøjet WeCanTrack. Lyt med og hør deres #1 ide til at tjene langt mere som affiliate.

Digitale produkter og emails – Derfor giver det mening for affiliates

Baseret på et webinar Mikael har optaget med et Marketers medlem, så er der en mulighed for indtjening, som rigtig mange affiliates ikke husker at tage med som en del af deres forretning. Anders og Mikael taler i dag om, hvorfor digitale produkter kan være en fantastisk indtægtskilde, og hvorfor man i bund og grund slet ikke behøver at skabe de digitale produkter selv.

Skab et bedre affiliate gavesite – 7 features der hæver konverteringen

Det er ikke altid lige let at finde på gaveidéer, og derfor har affiliate sites med fokus på netop gaver sin berettigelse. Rigtig mange efterlader dog brugeren frustreret og ville med relativt enkle ændringer kunne give en langt bedre brugeroplevelse. Lyt med og hør hvilke 7 elementer Anders og Mikael savner på mange af de eksisterende gave-affiliatesider.

Affiliate Keyword Research – via Ahrefs SEO tool

En af de fejl, som rigtig mange affiliates begår, er at måldrette deres sider efter søgeord, som har lav konkurrence og fornuftige mængder trafik, men som slet ikke egner sig til at blive brugt til affiliateformål. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvorfor det er vigtigt at gå efter de rigtige søgeord og derigennem hæve sin chance for at kunne tjene affiliate kommission på den trafik, man trækker til sitet.

Det evige affiliate spørgsmål – Ét stort eller flere små sites

Podcastet i dag er en lille battle mellem Anders, som tager partiet for “store sider”, og Mikael som tager partiet for “små sider”. Skal du bygge et stort affiliate site med alle de fordele og ulemper, som det medfører, eller skal du gå efter at lave flere små sites med alle de fordele og ulemper, som det indebærer. Lyt med og hør det hele i dagens episode og bliv (måske) klogere på, hvilken retning du skal gå i.

EPC (med affiliate briller) – Et nøgletal der er svært at forstå

For langt de fleste affiliates er EPC (Earnings Per Click) et velkendt begreb, men fakta er, at begrebet ofte bliver brugt til at træffe beslutninger på et forkert grundlag. Anders og Mikael taler i dagens podcast om, hvad EPC er, og hvorfor man ikke bare kan kigge på tallet og tro, at man er ret meget klogere. Afslutningsvis kommer de også ind på 3 ting, du kan gøre som affiliate for at påvirke din EPC i en positiv retning.

Ødelægger én affiliate din EPC? – Hør, hvordan du bør gribe det an

I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael en konkret problemstilling, som han arbejder med, og Anders kommer med værdifulde input til, hvordan en sådan situation bør gribes an. Udfordringen er, at én affiliate har sendt en masse trafik til en webshop, men at denne trafik ikke konverterer. Lyt med og lær, hvordan du kan håndtere sådan en situation.

Affiliate Dashboards – Hvad er prisen, og hvilken værdi får du

Endnu engang har medlemmerne på Marketers forum været i gang med en debat omkring affiliate dashboards, og hvad den slags må koste. Derfor taler Anders og Mikael i dag om dashboards for både affiliates og annoncører. Hvad skal den slags indeholde for at skabe mest mulig værdi og derfor kunne kræve en premium pris.

For de skarpe affiliates – Tænk ud af boksen og vækst hurtigt

Flere af de store danske medier har lanceret en stor platform hvorfra der skal sælges annoncepladser. Platformen har været længe undervejs, men er nu åben. Anders har fået en idé til, hvordan hurtige affiliates måske kan drage fordel af dette nye tiltag, og det er derfor emnet for dagens podcast. Anders og Mikael kommer også omkring en del andre idéer, som den hurtige affiliate kan vælge at løbe videre med.

Rank på det de andre ikke gider – Der er guld gemt i produktfokus

Når du arbejder med affiliate marketing, så kan du angribe det på mange forskellige måder. I dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan du med et mere snævert fokus på specifikke produkter og en teknisk tilgang til skalering vil kunne opnå en unik konkurrencefordel og samtidig både bevæge dig ned i købstragten og mindske konkurrencen fra andre affiliates.

Hvilket site ville du købe… hvis du skulle brænde 100K af?

Hvis du havde 100.000 kroner tilovers og vidste, at du ville investere dem i en online forretning, hvad ville du så vælge? Skulle det være et affiliate website, et gammelt content site, en webshop eller noget helt fjerde? Det er emnet for dagens podcast, og Anders og Mikael deler, hvordan de ville anskue den udfordring.

Guldnoter til et stærkt affiliatefundament – For nybegyndere og nystartere

Når Anders engang skal på pension, så går hans tanker på at starte et affiliatesite op igen. I dagens episode af Marketers Morgen deler Anders, hvordan han ville gribe det an, hvilke elementer, der er vigtige at fokusere på, samt en tilkendegivelse af, at der nok aldrig bliver tale om at ligge på den lade side… selv efter pensionen.

Undgå annulleringer som annoncør – men ellers skal du gøre dette

Hvis du som annoncør annullerer salg skabt af dine affiliates, så skal du smide, hvad du har i hænderne og lytte til denne episode af Marketers Morgen. Anders og Mikael tager udgangspunkt i en tråd på Marketers forum, hvor netop annulleringer bliver debatteret. I episoden hører du også, hvordan du optimalt kan arbejde med dine affiliates, så annulleringer bliver en meget lille ting i et godt samarbejde.