Podcast – Affiliate Marketing

I Marketers Morgen podcastet finder du rigtig mange episoder omkring affiliate marketing. Podcastet varer ca. 10 minutter og fokuserer på alle aspekter indenfor performance marketing fra begge sider af bordet.

Uanset om du er annoncør (webshop) eller du arbejder som affiliate, blogger eller influencer, så er der en masse værdi at hente. Både hvordan du tjener flere penge og hvordan du sikrer dig mod faldgruber som kan koste dig penge.

Outsourcing af produktoprettelser – Hvordan, hvornår og hvorfor

Hvis du har mange produkter på din webshop (eller mange produkter på din affiliateside), ved du, hvor meget tid det kræver at oprette produkter. Spørgsmålet er, om du kan og bør outsource denne funktion og hvilke fordele og ulemper, der kan være ved det. Det er emnet i dagens episode, hvor især Mikael har en holdning til, hvordan man bør gøre.

Webshop – Få maksimal værdi – Arbejd rigtigt med rabatkodeaffiliates

Rabatkodesider kan have et dårligt ry, men ikke alle er skabt lige. Hør fra verdens næststørste affiliate i nichen hvordan de skaber en masse værdi til deres annoncører og arbejder professionelt og innovativt med at sikre maksimal værdi til alle parter. Mads Bukholt fra Global Savings Group er i studiet.

Bon’A Partes affiliate konkurrence – Ros og feedback til indholdet

Som E-commerce virksomhed der arbejder seriøst med affiliate marketing, kan afholdelse af en eller flere konkurrencer være en god ide til at motivere og forøge mængden af salg fra affiliates. Men at lave en forretning der tilgodeser alle affiliates, er rimelig og udlover præmier der er store nok, er ikke let. Bon’A Parte har gjort det rigtig godt og i dagens episode taler Anders og Mikael om både de gode ting og hvilke der eventuelt kunne være gjort anderledes.

Hvem vil købe små affiliate sites – Og skal du overhovedet bygge dem

At sælge affiliatesider kan være en særdeles indbringende forretning hvis man gør det rigtigt. Lyt med til dagens episode hvor Anders og Mikael deler hvorfor det at skabe som affiliate sider og efterfølgende sælge dem kan være en indbringende ide, men samtidig også en der ikke er uden udfordringer. At skabe de rigtige sider og efterfølgende finde en køber der vil betale en rimelig pris, kan til tider være en udfordring og kræve tålmodighed.

Webshop: Start af affiliateprogram – Sådan kommer du i gang – del 1

Driver du en webshop (eller sælger noget andet online – fx. konsulent, håndværker eller selvstændig) og har tænkt på at starte med affiliate, så er det her du skal lytte med. Dagens episode er del 1 omkring hvordan du kommer godt i gang med affiliate marketing, hvilke ting der er vigtige at kende til og hvor dit fokus skal ligge først og fremmest. På 10 minutter kommer Anders og Mikael igennem de første skridt du bør tage når du starter et affiliate annoncørprogram hos et affiliatenetværk.

Ordene i online marketing – Hvad betyder de – del 1

Hvis man har arbejdet med online marketing i en række år, så er der en masse ord der virker helt naturlige og som ikke behøver yderligere forklaring. For personer der er nye indenfor feltet, kan det hurtigt give en del forvirring og derfor handler denne episode om en række af de ord som ofte bliver brugt, men ikke forklaret yderligere. Podcastepisoden er den første i en række af episoder hvor termer og udtryk bliver forklaret så de fleste kan forstå dem.

Korrekt registrering af affiliatesalg – Bekymringen er ganske naturlig

Som affiliate kan du til tider være i tvivl om alle de salg du skaber, bliver registreret korrekt. Er der noget om snakken eller er det fantasien der spiller dig et puds. Lyt med til dagens episode hvor Mikael og Anders deler deres erfaringer omkring registreringerne, hvordan man bør agere og hvad der oftest gør sig gældende når man tror man bliver snydt.

Udfordringer med affiliatenetværk – Disse ting skal der være styr på

At samarbejde med affiliatenetværk kan have nogle udfordringer for både affiliates og annoncører. Det er ikke alle netværk der er skabt ens og det skal du være opmærksom på. I dagens podcast ser Anders og Mikael på hvilke udfordringer der kan være og hvordan du bedst kommer omkring dem, så de slet ikke bliver til problemer. Er du affiliate eller annoncør, så skal du lytte med i dag.

First mover affiliate – Opdyrk dit eget marked

Hvad gør du hvis du har en ide til at affiliateprojekt, men der ikke eksisterer et affiliateprogram og der heller ikke er nogen i Danmark der rent faktisk sælger det pågældende produkt? Det er emnet i dagens episode hvor Anders kommer med gode eksempler og ideer til hvordan du kan gribe den problemstilling ad. Det er ikke hverken let eller enkelt, men gevinsten kan være stor hvis det lykkedes dig at komme i mål med det.

Affiliate med leads vs. produkter – Hvorfor leads er interessant

Som affiliate kan du vælge at få en kommission ved at sælge produkter, men du kan også tjene penge ved at skaffe kundeemner (leads) til forretninger. Det kan der være rigtig mange penge i, hvis det gøres rigtigt. Lyt med til dagens episode hvor Anders og Mikae taler om de to typer affiliateforretning og hvorfor du ikke skal undervurdere mulighederne ved at sælge leads til virksomheder.

Køb dig ind i et projekt – De vigtige faktorer at undersøge

Der findes et hav af spændende projekter derude og også en masse projekter der mangler en kapitalindsprøjtning. Men hvordan vælger du hvad dine hårdt tjente penge skal kastes efter? Hvilke ting kan du undersøge inden du sender pengene afsted? Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael forklarer hvordan de selv griber den slags an.