Podcast – Affiliate Marketing

I Marketers Morgen podcastet finder du rigtig mange episoder omkring affiliate marketing. Podcastet varer ca. 10 minutter og fokuserer på alle aspekter indenfor performance marketing fra begge sider af bordet.

Uanset om du er annoncør (webshop) eller du arbejder som affiliate, blogger eller influencer, så er der en masse værdi at hente. Både hvordan du tjener flere penge og hvordan du sikrer dig mod faldgruber som kan koste dig penge.

Google Core Maj Update – En mulig løsning

I slutningen af maj måned kom Google med endnu en Core Update, og i den forbindelse blev mange hjemmesider ramt. I dages podcast taler Anders og Mikael om, hvordan Mikaels egne sider og andre danske affiliatesider også blev ramt, og hvad flere har gjort for at komme tilbage på sporet igen. Helt konkrete tiltag, der har virket for dem, der har implementeret dem.

En helt anden type affiliate marketing – Baseret på en tysk annoncør

I Affiliatemanager regi har Mikael netop fået en ny kunde ind, som arbejder i et helt andet marked og på en meget anderledes måde, end hvad der er normalt for e-commerce i de nordiske lande. Mikael prøver at kaste lys over denne anden måde at arbejde med affiliates på, og Anders spørger kritisk ind til udfordringerne.

Strandede affiliateprojekter – Hvad bør der ske med dem?

De fleste affiliates, der har været i gang med affiliate marketing i en årerække, har et eller flere projekter liggende, som ikke længere får den fornødne kærlighed. I sit arbejde som affiliate manager støder Mikael regelmæssigt på den slags projekter, og i dagens episode er emnet derfor, hvad man evt. kan gøre med den slags projekter, så de enten udvikler sig eller kommer videre til nogle andre.

Specialsøgemaskine for affiliates, annoncører og affiliate managers

Mikael er blevet kontaktet af en person fra FindAff.com, og selvom produktet ikke er blevet indkøbt, så er tankerne bag super interessante og opsamling af data har en stor værdi for mange, hvis man også forstår at præsentere det på en god måde. Set udefra er konceptet rigtig godt tænkt.

Skat, bogføring, virksomhed mv. – Sådan gør en super-affiliate

Som potentiel ny affiliate er der mange ting, man skal vide noget om. Mikael har inviteret Simon Bak Andersen fra affiliatementor.dk i studiet til en dialog om, hvordan man forholder sig til skat, moms, selskabsformer og bogføring. Er du ny affiliate og i tvivl om, hvad du skal gøre, så giver det mening at lytte med til dagens episode.

Udlån af produkter til affiliates – Alle er ikke skabt lige

I podcast 981 talte Anders og Mikael om, hvordan flere affiliates er begyndt at lave rigtige produktreviews med unikke billeder og videoer. I dagens episode taler de om, hvordan annoncører gerne vil låne produkter ud (eller give dem væk), men at udseendet på affiliatens hjemmeside har betydning for, om man som affiliate får tilsendt produkter.

Annoncør konkurrentanalyse – Vigtigt OG undervurderet

Hvis du som annoncør ønsker at starte et affiliateprogram, så giver det god mening at kigge til udlandet og se, hvordan de griber det an. I dagens podcast taler Anders og Mikael om 5 steps til en god konkurrentanalyse for annoncører, der gerne vil have deres program sat korrekt op i første forsøg.

Sælg dig selv bedre, affiliate – Sådan bliver du mere værd

Når man arbejder med affiliate marketing, så skal man huske, at annoncører kan vælge affiliates til og vælge affiliates fra. Derfor er det også vigtigt, at man som affiliate husker at sælge sig selv ind. Det giver både adgang til de lidt mere restriktive programmer og resulterer også oftere i en kommission, der er højere end standarden. Lyt med og hør, hvordan du som affiliate kan tage din profil et niveau eller to op.