Podcast – Annoncør

Driver du en webshop og ønsker at styrke salget via affiliate marketing, så skal du lytte til disse podcast episoder. I de enkelte afsnit vil du finde viden om alt fra hvordan du bør sætte din kommission til hvad der skal til for at motivere affiliates til at sælge mere.

Episoderne er ca. 10 minutter lange og derfor perfekte til køreturen, løbeturen eller indkøbsturen. Alle råd og ideer er baseret på personlig erfaring og mange år i branchen. Sørg for at lytte med til annoncør podcastet og få en fordel over dine konkurrenter i kampen om de bedste affiliates.

AI affiliateideer – ChatGPT laver det tunge arbejde

Som affiliate kan man sidde med en frygt om, hvad ChatGPT og lignende tools kommer til at gøre ved ens forretning. Forsvinder organisk trafik fra Google, behøver læserne ikke længere den information, man forsøger at give, eller sker der noget helt tredje? Anders og Mikael taler i dag om, hvilke muligheder en AI giver i forhold til at bygge nye redskaber, som brugerne har brug for, og som i høj grad også vil kunne bruges af affiliates.

27 måder at sætte satser på affiliateprogrammer

At sætte “den rigtige” affiliatesats spænder fra “meget enkelt” til “relativt komplekst”. Der er enormt mange muligheder for fleksibilitet, således at satsen matcher de ønsker og mål, man har som annoncør. Anders og Mikael vender de mange muligheder, og tæller man kombinationerne med, så er der nok langt mere end 27 muligheder.

Rabatkodetracking – For content affiliates

Rabatkoder er der mange holdninger til. Både blandt affiliates og annoncører. Nogle, der kunne få meget mere ud af at bruge rabatkoder, er content affiliates. Der er mange forskellige vinkler og mange forskellige typer rabatkoder, og alle kan give stor værdi for annoncørerne i den anden ende også. Lyt med og hør, hvad du muligvis har overset.

Skygge webshop – Din butiks onde tvilling

Som eCommerce / annoncør, så kan det nogle gange virke farligt og uoverskueligt at foretage store tests på den kørende shop. I dagens podcast taler Anders og Mikael derfor om, hvordan en “skygge webshop” kunne være en løsning på de udfordringer. Anders og Mikael er dog ikke helt enige om, hvor nemt eller hvor overførbare resultaterne vil være.

Lavpraktisk og nem hastighedsoptimering – af din hjemmeside eller shop

At have en hurtig hjemmeside bliver kun vigtigere og vigtigere. Alligevel er der mange, der ikke får gjort noget ved det, da det ofte kan virke både teknisk og uoverskueligt. I dagens episode har Mikael inviteret Lars Friis (Partner i MCB) med i studiet til en dialog om 10 helt konkrete ting, du kan arbejde med for at sikre, at din hjemmeside loader så hurtigt som muligt.

Hvordan man fastsætter priser – Små hacks til højere omsætning

Nathan Barry er stifter af ConvertKit og har gennem tiden solgt en del andre ting online. Anders og Mikael taler i dag om nogle små hacks, som Nathan har brugt for at sælge flere produkter og sælge dyrere produkter. Alt sammen ved hjælp af små ændringer, der får os mennesker til at handle på en anden måde.

B2B Document Ads – Nye LinkedIn muligheder

B2B marketing kan være en svær nød at knække, og kunderejserne er ofte længere end ved B2C. LinkedIns nye Document Ads format er super spændende for virksomheder, der arbejder med white papers, webinars og på lignende måde forsøger at samle leads ind. Nicklas Meyer fra PL&Partners er endnu engang i studiet for at fortælle om det nye annonceformat.

Brug produktnavne aktivt – Du kan ændre folks købsadfærd

Dagens podcast handler om købsadfærd, og er baseret på et opslag fra en tidligere gæst i Marketers Morgen, nemlig David Metzon. Anders og Mikael tager udgangspunkt i det opslag og kommer med eksempler på, hvordan virksomheder bruger navne aktivt til at påvirke, hvilke produkter kunderne ender med at købe. Hvis ikke du har tænkt ret meget over dine produktnavne, så lyt med her.

Underside om dit affiliateprogram – Sådan griber du det an

Omkring hver 4. affiliate lærer om et nyt affiliateprogram via en annoncørs shop eller hjemmeside. Alligevel er der rigtig mange shops, der ikke har dedikeret en landingsside til den forretningsmulighed, de tilbyder. Anders og Mikael taler om, hvilke elementer man bør implementere på sådan en hjemmeside for at sikre flest mulige nye og dygtige affiliates.

Differentieret affiliatekommission – Pr. kategori, brand, produkt, mv.

Som webshop er der ofte meget forskellig avance på produkter. Nogen har meget lille avance, mens andre har en del højere. Derfor kan det give mening at arbejde med forskellige satser overfor sine affiliates. Via Google Tag Manager kan man blive meget avanceret, og det taler Mikael med Lars Friis fra MCB om i dagens episode.

Affiliatetracking via rabatkoder – Smart S2S tracking via GTM

Endnu engang har Lars Friis, der er partner i MCB, været i studiet for at tale om tracking. I dagens episode taler Lars og Mikael om, hvordan man kan bruge rabatkoder som webshop i forbindelse med influencers. Rabatkoder som eksempelvis kan styres via Google Tag Manager eller direkte via de affiliatenetværk, der tillader den slags. De taler også om, hvordan man sikrer sig, at der ikke er to forskellige affiliates, der får kommission for det samme salg.

Specialsøgemaskine for affiliates, annoncører og affiliate managers

Mikael er blevet kontaktet af en person fra FindAff.com, og selvom produktet ikke er blevet indkøbt, så er tankerne bag super interessante og opsamling af data har en stor værdi for mange, hvis man også forstår at præsentere det på en god måde. Set udefra er konceptet rigtig godt tænkt.

Annoncør konkurrentanalyse – Vigtigt OG undervurderet

Hvis du som annoncør ønsker at starte et affiliateprogram, så giver det god mening at kigge til udlandet og se, hvordan de griber det an. I dagens podcast taler Anders og Mikael om 5 steps til en god konkurrentanalyse for annoncører, der gerne vil have deres program sat korrekt op i første forsøg.

Få en digital krog i dine besøgende – Reducér dit marketingspend

David Metzon fra Leadspin.dk er i studiet til en snak om det at få sat en digital krog i sine besøgende. I stedet for at betale dag ud og dag ind hos Facebook og Google, så er der en måde at “indfange” flere af de besøgende og derfor reducere dit marketingspend betydeligt. Hvis du også føler, at du bruger for mange penge på betalt marketing, så lyt med her.