Podcast – Annoncør

Driver du en webshop og ønsker at styrke salget via affiliate marketing, så skal du lytte til disse podcast episoder. I de enkelte afsnit vil du finde viden om alt fra hvordan du bør sætte din kommission til hvad der skal til for at motivere affiliates til at sælge mere.

Episoderne er ca. 10 minutter lange og derfor perfekte til køreturen, løbeturen eller indkøbsturen. Alle råd og ideer er baseret på personlig erfaring og mange år i branchen. Sørg for at lytte med til annoncør podcastet og få en fordel over dine konkurrenter i kampen om de bedste affiliates.

Første måned som affiliateannoncør – Sådan får du en god opstart

Et af de første spørgsmål, man stiller sig selv som annoncør (efter man har sat sit affiliateprogram op), er: Hvad skal jeg så gøre nu? Det spørgsmål besvarer Anders og Mikael i dagens podcast, og der er flere forskellige logiske ting, som bør være de naturlige første skridt.

Udregning af provision via ROAS – Konkret eksempel med overraskelse

I dagens episode vender Anders og Mikael igen tilbage til en snak omkring beregninger af ROAS, og hvorfor det er så vigtigt, når man som annoncør arbejder med affiliates. Anders har taget et helt konkret eksempel med for at kaste lys over, hvilke faktorer, der spiller ind, og hvordan man skal lave sin beregning, når man sammenligner på tværs af marketingkanaler.

Provisionsændringer – Når procenten sættes ned

I Marketers forummet bliver der løbende debatteret relevante emner, og denne gang bliver der talt omkring reduktioner i kommissioner. Hvad er grundene til at kommissioner bliver sænket, og i hvilke situationer er det berettiget. Lyt med og hør, hvordan du som annoncør og affiliate bør kommunikere omkring de ændringer der sker.

Affiliate annulleringer – Hvordan forholder man sig?

Det føles ikke rart at se penge gå ind på kontoen, for så efterfølgende at forsvinde igen. Det er, hvad affiliates oplever, når et salg eller en kommission bliver annulleret. Der kan være rigtig mange gode grund til, hvorfor det skal være sådan. Som affiliate og annoncør er det blot vigtigt at forstå dynamikken ved en sådan handling, og hvordan det påvirker samarbejdet, hvis det tager overhånd, eller det ikke bliver gjort rigtigt.

Linkbuilding med rabatkoder – Hvordan og hvorfor

Linkbuilding er et vigtigt element i søgemaskineoptimering, og det kan være en fordel at tænke lidt utraditionelt. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan man som annoncør kan overveje at benytte unikke rabatkoder og gavekort til at skaffe sig links, som konkurrenterne formentlig ikke har, og dermed opnå en unik konkurrencefordel.

Online markedsføring af – Ejendomsinvesteringsprojekt

På baggrund af en tråd i forummet på Marketers.dk taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man kan gå til opgaven med at markedsføre lidt utraditionelle produkter på nettet. Enten produkter, der henvender sig til en lille niche, eller produkter, der har en pris, der udelukker en stor del af befolkningen. De kommer blandt omkring konkurrentanalyse, målretning af annoncer og hvordan uddeling af flyers til “Hellerup-ugen” i Skagen muligvis ikke er den bedste idé.

Affiliatetracking introduktion – Forstå hvordan tracking virker

Når det kommer til affiliate marketing, så er tracking noget af det allervigtigste. Hvis ikke trackingen fungerer korrekt, så bliver affiliates ikke aflønnet korrekt, og annoncører betaler enten for meget eller for lidt. Anders og Mikael taler i dag derfor om helt basal tracking, hvordan det fungerer, og hvorfor det er noget, man som både affiliate og annoncør bør have en forståelse for.

Feed optimering for annoncører – Vigtigere end nogensinde

Hvis man som webkøbmand arbejder med betalt annoncering eller affiliates, så er det bydende nødvendigt, at man arbejder med produktdata og leverer et så optimalt produktfeed som muligt. Det kan været et hårdt og tungt stykke arbejde, der skal udføres, men er man først opdateret, så er vedligeholdelsen ikke så krævende, og gevinsterne hele vejen rundt er store. Så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang.

3 tips til at skrive konverterende – produkttekster (for affiliates)

Når det kommer til salg af produkter, så er teksten omkring produkterne en meget vigtig faktor i forhold til at konvertere læseren til en køber. I dagens episode taler Anders og Mikael om 3 tips til at skrive bedre produkttekster (kan også bruges af webshops), der alle er med til at øge konverteringsraten for de pågældende produkter.

Annulleringer i affiliateprogrammer – Hvad taler for og imod?

Dagens podcast handler om annulleringer af kommissioner for salg, som affiliates har skaffet. Baseret på en dialog som Mikael har haft med en affiliate, så vender Anders og Mikael, hvad der taler for og imod annulleringer, og hvornår man som annoncør bør skrive processerne direkte i sine affiliatebetingelser.

Når eksisterende kunder – køber via affiliatelinks

Når man sidder som annoncør og webshopejer, så oplever man fra tid til anden, at kunder kommer tilbage og køber igen. I nogle situationer kommer disse gengangere gennem affiliatelinks og koster derfor kommission til den pågældende affiliate. Hvordan skal man forholde sig til det, og er det noget man bør regulere i forhold til sin online marketing indsats? Lyt med til dagens episode.

ROAS vs Affiliate ROAS – Tjen penge på at kende forskel

For dig som annoncør er det vigtigt at kende din ROAS. Men det er endnu vigtigere at forstå, hvorfor man ikke kan sammenligne en affiliate ROAS og en almindelig ROAS direkte. I dagens episode gennemgår Anders og Mikael de forskelle, der er, og hvordan de alle kan være med til at skabe et endnu bedre affiliateprogram for dig som annoncør.

6 grunde til at hæve provisionen – på dit affiliateprogram

At fastsætte den “rigtige” kommission på sit affiliateprogram kan være en svær opgave som annoncør. I dagens podcast taler Anders og Mikael om 6 grunde til, at den kommission man har sat, muligvis er sat alt for lavt. Det spørgsmål, man kan stille sig selv, er også, om det samme kan have en positiv effekt på andre former for betalt annoncering, man kører.

Shopping Ads Affiliates PRO – De nyeste erfaringer

Marketers Morgen handler i dag endnu engang om Google Affiliate, og hvorfor de fleste webshops/annoncører skylder sig selv at teste muligheden af. Baseret på erfaringer fra mange forskellige programmer taler Anders og Mikael i dag om, hvad der rører sig på markedet, og hvorfor fremtiden ser lys ud for annoncører, der kan få denne type affiliate marketing til at give mening for deres forretning.

Salg via Content Affiliates – Hvor hurtigt kan man forvente salg?

For mange annoncører er Content Affiliates meget populære, da det både giver værdi og branding, samt er med til at varme potentielle kunder op inden et køb. Desværre er content ikke den hurtigste vej til affiliate salg, og derfor at det vigtigt, at man som annoncør kender spillet og forstår, hvad og hvorfor det kan tage længere tid at skabe salg, end man måske håber. Lyt med, hvis du gerne vil arbejde med Content Affiliates og skal justere dine forventninger.

Guide: Sæt den rigtige provision – på din webshops affiliateprogram

Et at de helt normale spørgsmål, når man som annoncør arbejder med affiliate marketing, er at skulle definere sin kommission. Altså beløbet (procenten) man vælger at udbetale til sine affiliate partnere. Hvor højt eller lavt skal man sætte det, og hvordan afgør man det bedst? Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael kommer med deres erfaringer fra mange år i affiliatebranchen og efter at have haft den dialog med rigtig mange annoncører gennem tiden.