Podcast – Annoncør

Driver du en webshop og ønsker at styrke salget via affiliate marketing, så skal du lytte til disse podcast episoder. I de enkelte afsnit vil du finde viden om alt fra hvordan du bør sætte din kommission til hvad der skal til for at motivere affiliates til at sælge mere.

Episoderne er ca. 10 minutter lange og derfor perfekte til køreturen, løbeturen eller indkøbsturen. Alle råd og ideer er baseret på personlig erfaring og mange år i branchen. Sørg for at lytte med til annoncør podcastet og få en fordel over dine konkurrenter i kampen om de bedste affiliates.

Ødelægger én affiliate din EPC? – Hør, hvordan du bør gribe det an

I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael en konkret problemstilling, som han arbejder med, og Anders kommer med værdifulde input til, hvordan en sådan situation bør gribes an. Udfordringen er, at én affiliate har sendt en masse trafik til en webshop, men at denne trafik ikke konverterer. Lyt med og lær, hvordan du kan håndtere sådan en situation.

Affiliate Dashboards – Hvad er prisen, og hvilken værdi får du

Endnu engang har medlemmerne på Marketers forum været i gang med en debat omkring affiliate dashboards, og hvad den slags må koste. Derfor taler Anders og Mikael i dag om dashboards for både affiliates og annoncører. Hvad skal den slags indeholde for at skabe mest mulig værdi og derfor kunne kræve en premium pris.

Et værdifuldt tip til Ecommerce – Sådan laver du den perfekte produktside

Driver du en webshop eller sælger andres produkter på nettet, så ved du måske også, at 67% af besøgende til din shop forlader dine produkter, fordi der mangler informationer. I dagens podcast taler Anders og Mikael om hvilke elementer, der som minimum bør være på en produktside, samt hvilke elementer og teknikker man kan bruge for at få endnu flere kunder overbevist om, at de skal lægge netop det produkt i kurven.

Brug sponsorater til din fordel – 6 grunde til at sponsorere noget

På baggrund af en tråd på Marketers.dk forum, taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man med fordel kan arbejde aktivt med at sponsorere ting og begivenheder. De fremhæver 6 forskellige grunde til, at det kan være en rigtig god forretning, og hvordan det potentielt kan åbne nogle døre og skabe nogle forbindelser, man ikke lige havde tænkt over.

Undgå annulleringer som annoncør – men ellers skal du gøre dette

Hvis du som annoncør annullerer salg skabt af dine affiliates, så skal du smide, hvad du har i hænderne og lytte til denne episode af Marketers Morgen. Anders og Mikael tager udgangspunkt i en tråd på Marketers forum, hvor netop annulleringer bliver debatteret. I episoden hører du også, hvordan du optimalt kan arbejde med dine affiliates, så annulleringer bliver en meget lille ting i et godt samarbejde.

Korrekt tracking er utopi – Google og FB analytics er ikke rigtige

I dagens episode har Mikael inviteret Morten Vadskær i studiet til en snak omkring tracking. Både i forhold til den udvikling vi har set over årene, men også i forhold til den trend, der har været de seneste år, og hvor tingene forventes at bevæge sig hen. Det bliver sværere og sværere at tracke, så hvad gør man som marketer nu og i fremtiden? Hør Mortens og Mikaels tanker i denne episode.

Muligheder i høj-avance nicher – Både for affiliates og webshops

Rigtig mange webshops vælger at konkurrere på pris og endda på produkter, som har en lav avance i forvejen. Det kan der være en fin forretning i, men omvendt så er der også nogle spændende muligheder for webshops, der går i den anden retning. Både i forhold til at kunne bruge affiliates i sin markedsføring, men også i forhold til at kunne bruge penge på andre former for marketing, innovation og udvikling. Mikael kommer i dagens episode omkring flere nicher og produkter, som han gætter på har en enormt god avance.

Full Circle Affiliate – Fordele og ulemper

Et begreb, som Anders og Mikael er begyndt at bruge meget på det sidste, er Full Circle Affiliate. Altså, hvor man vælger at outsource store dele af sin marketing til affiliates i stedet for at gøre det selv eller have et bureau til at hjælpe sig. Det har nogle klare fordele, men også et par enkelte potentielle ulemper. Så lyt med til dagens episode og hør, om det evt. er noget for dig som webshop.

Sådan kommunikerer du til affiliates – Gode råd til annoncører

På baggrund af en workshop Mikael har afholdt, så viser en hurtig analyse, at rigtig mange annoncører aldrig har været i dialog med deres affiliates. Dagens episode handler derfor om, hvordan du som annoncør kan kommunikere effektivt og give mest mulig værdi til dine samarbejdspartnere.

Affiliate-kombinationsaftaler – Provision, Leads OG Recurring

Normalt opsætter man et affiliateprogram og definerer en af tre forskellige aflønningsformer: Kommission, Leadpris eller Recurring betaling (abonnement). Men der kan faktisk være stor værdi for virksomheder i at lave en kombination af to eller flere afregningsmodeller. Lyt med til dagens episode, hvor Anders og Mikael taler om, hvilke forretninger der kan få stor værdi ud af at arbejde med sådan en løsning.

Brug en syntetisk vært – Nye muligheder for online marketing

Hvad er en „syntetisk vært‟, og hvordan kan man bruge det, når man arbejder med online marketing, affiliate marketing eller ecommerce? Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om et firma, der hedder Synthesia.io og et stykke imponerende (og skræmmende) stykke software, de har udgivet. Lyt med og bliv imponeret og skræmt på samme tid.

High End brands og affiliates – Sådan kan de to arbejde godt sammen

Flere high end brands har bekymringer omkring brug af affiliates som en del af markedsføringsmikset, da man føler, at der mistes noget kontrol over budskabet og brandet. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan brands kan arbejde aktivt, konstruktivt og kontrolleret med affiliates, og hvorfor det også giver mening for selv luksusbrands at komme i gang.

Affiliate i køkkennichen – Sådan ville vi selv gribe det an

Annoncøren Kitchn er blevet Elite Annoncør på Marketers.dk, og i dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan de selv ville gribe det an, hvis de skulle starte et affiliate site i den niche. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du evt. selv kan udvide og/eller starte et nyt affiliateprojekt.

Affiliateprogram uden netværk – Er det overhovedet en god ide?

Mikael får regelmæssigt spørgsmål fra ecommerce forretninger, der overvejer at starte op med affiliate marketing, men uden at gøre brug af et affiliate netværk. I dagens episode taler Anders og Mikael om fordele og ulemper ved at skulle styre det hele selv, og hvorfor man ikke nødvendigvis behøver tage en enten eller tilgang til affiliate marketing.

Intern linkstruktur – Hvad er optimalt for SEO?

Dagens podcast handler om, hvordan du på et affiliate website eller på en webshop bør strukturere dine URL’er. Anders og Mikael er ikke helt enige om, hvilken effekt det har, men der er heldigvis rimelig enighed om, hvordan en struktur bør se ud, og hvordan man arbejder med brødkrummestier.