Podcast – Ecommerce

At drive en ecommerce webshop i dag, er en opfattende opgave. Derfor har vi samlet en lang række episoder omkring emner der kan hjælpe dig til at skabe endnu bedre resultater i din webshop.

Hver episode af Marketers Morgen er ca. 10 minutter lang og gå i detaljer omkring specifikke emner.

Alt fra konverteringsoptimering til hvordan man kan automatisere en masse processer og skabe overraskende positive resultater, mens man sparer tid.

Brug sponsorater til din fordel – 6 grunde til at sponsorere noget

På baggrund af en tråd på Marketers.dk forum, taler Anders og Mikael i dag om, hvordan man med fordel kan arbejde aktivt med at sponsorere ting og begivenheder. De fremhæver 6 forskellige grunde til, at det kan være en rigtig god forretning, og hvordan det potentielt kan åbne nogle døre og skabe nogle forbindelser, man ikke lige havde tænkt over.

Undgå annulleringer som annoncør – men ellers skal du gøre dette

Hvis du som annoncør annullerer salg skabt af dine affiliates, så skal du smide, hvad du har i hænderne og lytte til denne episode af Marketers Morgen. Anders og Mikael tager udgangspunkt i en tråd på Marketers forum, hvor netop annulleringer bliver debatteret. I episoden hører du også, hvordan du optimalt kan arbejde med dine affiliates, så annulleringer bliver en meget lille ting i et godt samarbejde.

Effektiv LinkedIn Strategi – Kom i gang på få minutter dagligt

Mange ved godt, at det vil kunne give enorm værdi at udnytte LinkedIn som marketingkanal. Men tiden er knap, og derfor bliver det ofte ikke til noget. Leif Carlsen fra Social Selling Company er endnu engang i studiet for at fortælle om, hvordan man ved at bruge meget lidt tid (men gøre det rigtigt), alligevel kan få en fornuftig effekt ud af det, man gør.

Ecommerce stikker helt af – Tal fra UK og US

Dagens podcast handler om ecommerce effekten som Corona har haft på både det amerikanske og det britiske marked. Mikael er faldet over nogle nye statistikker, som viser, at den udvikling, som muligvis ellers ville have taget 5 år, er sket på ganske få måneder. Anders og Mikael kommer med deres input til, hvorvidt de ændringer vil være vedvarende, og hvorfor fremtiden muligvis ser helt anderledes ud.

Korrekt tracking er utopi – Google og FB analytics er ikke rigtige

I dagens episode har Mikael inviteret Morten Vadskær i studiet til en snak omkring tracking. Både i forhold til den udvikling vi har set over årene, men også i forhold til den trend, der har været de seneste år, og hvor tingene forventes at bevæge sig hen. Det bliver sværere og sværere at tracke, så hvad gør man som marketer nu og i fremtiden? Hør Mortens og Mikaels tanker i denne episode.

Muligheder i høj-avance nicher – Både for affiliates og webshops

Rigtig mange webshops vælger at konkurrere på pris og endda på produkter, som har en lav avance i forvejen. Det kan der være en fin forretning i, men omvendt så er der også nogle spændende muligheder for webshops, der går i den anden retning. Både i forhold til at kunne bruge affiliates i sin markedsføring, men også i forhold til at kunne bruge penge på andre former for marketing, innovation og udvikling. Mikael kommer i dagens episode omkring flere nicher og produkter, som han gætter på har en enormt god avance.

Full Circle Affiliate – Fordele og ulemper

Et begreb, som Anders og Mikael er begyndt at bruge meget på det sidste, er Full Circle Affiliate. Altså, hvor man vælger at outsource store dele af sin marketing til affiliates i stedet for at gøre det selv eller have et bureau til at hjælpe sig. Det har nogle klare fordele, men også et par enkelte potentielle ulemper. Så lyt med til dagens episode og hør, om det evt. er noget for dig som webshop.

Sådan kommunikerer du til affiliates – Gode råd til annoncører

På baggrund af en workshop Mikael har afholdt, så viser en hurtig analyse, at rigtig mange annoncører aldrig har været i dialog med deres affiliates. Dagens episode handler derfor om, hvordan du som annoncør kan kommunikere effektivt og give mest mulig værdi til dine samarbejdspartnere.

Affiliate-kombinationsaftaler – Provision, Leads OG Recurring

Normalt opsætter man et affiliateprogram og definerer en af tre forskellige aflønningsformer: Kommission, Leadpris eller Recurring betaling (abonnement). Men der kan faktisk være stor værdi for virksomheder i at lave en kombination af to eller flere afregningsmodeller. Lyt med til dagens episode, hvor Anders og Mikael taler om, hvilke forretninger der kan få stor værdi ud af at arbejde med sådan en løsning.

Brug en syntetisk vært – Nye muligheder for online marketing

Hvad er en “syntetisk vært”, og hvordan kan man bruge det, når man arbejder med online marketing, affiliate marketing eller ecommerce? Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael taler om et firma, der hedder Synthesia.io og et stykke imponerende (og skræmmende) stykke software, de har udgivet. Lyt med og bliv imponeret og skræmt på samme tid.

High End brands og affiliates – Sådan kan de to arbejde godt sammen

Flere high end brands har bekymringer omkring brug af affiliates som en del af markedsføringsmikset, da man føler, at der mistes noget kontrol over budskabet og brandet. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan brands kan arbejde aktivt, konstruktivt og kontrolleret med affiliates, og hvorfor det også giver mening for selv luksusbrands at komme i gang.

Affiliate i køkkennichen – Sådan ville vi selv gribe det an

Annoncøren Kitchn er blevet Elite Annoncør på Marketers.dk, og i dagens episode af Marketers Morgen taler Anders og Mikael om, hvordan de selv ville gribe det an, hvis de skulle starte et affiliate site i den niche. Lyt med og bliv inspireret til, hvordan du evt. selv kan udvide og/eller starte et nyt affiliateprojekt.

Amazon åbner i Sverige – Hvilken effekt får det?

Det har været rygter længe, men nu er det bekræftet, at Amazon åbner op i Sverige. Derefter varer det sikkert ikke længe, inden resten af de nordiske lande kommer med også. Men hvilken effekt kommer det til at have på ecommerce i Sverige, og hvordan påvirker det affiliates? Det er emnet for dagens podcast, hvor Anders og Mikael kommer med deres bedste bud og også kommer omkring, hvad du bør gøre for at komme bedst muligt videre.

Affiliateprogram uden netværk – Er det overhovedet en god ide?

Mikael får regelmæssigt spørgsmål fra ecommerce forretninger, der overvejer at starte op med affiliate marketing, men uden at gøre brug af et affiliate netværk. I dagens episode taler Anders og Mikael om fordele og ulemper ved at skulle styre det hele selv, og hvorfor man ikke nødvendigvis behøver tage en enten eller tilgang til affiliate marketing.