Podcast – Personlig udvikling

I disse podcast episoder om personlig udvikling kommer vi vidt omkring. At blive en bedre person og hele tiden stræbe efter at udvikle sig, er en passion for mange.

De 10 minutter lange podcast episoder indeholder tips og trick vi selv bruger i dagligdagen til at styrke de områder af vores person, som vi har fokus på.

Personlig udvikling kan være mange ting og vi taler derfor både om faglige kundskaber og hvad der skal til for at blive et bedre medlem af familien og vennekredsen.

BCI – Hverdag med superkræfter – Muligheder på godt og ondt

Endnu engang taler Anders og Mikael om Brain Computer Interface, men diskussionen bevæger sig hurtigt fra alle de mange muligheder til en dialog om, hvorvidt det overhovedet er en vej vi vil gå som mennesker. Der er store fordele, men der er også store ulemper. Hvilken vej, der er den rette, vil være op til den enkelte at vurdere.

Flere bliver håndværkere – Er der en ny trend på vej?

Anders og Mikael taler i dagens podcast omkring en analyse fra USA, hvor flere Gen Z vælger at blive håndværkere i stedet for at tage en boglig uddannelse og bliver ansat i Tech eller Finance. Omkostninger ved uddannelse spiller ind, men fyringer, AI og andre elementer har helt sikkert også en effekt. Det gode er, at som håndværker kan man få det sjove fra begge verdener.

Få et bestemt udfald – Sådan øger du sandsynligheden

Når du oplever folk, der har succes, er det så fordi de har været heldige, dygtige eller en kombination? Mikael kommer med påstanden om, at vi kan påvirke sandsynligheden for et bestemt udfald, og at vores handlinger har konsekvenser i både positiv og negativ retning. Det er ikke alting, som Anders og Mikael er enige om, så vil du have en god debat, så får du den i dagens episode.

Deltagelse i professionelle netværk – Pris og muligheder

Hvornår giver det mening at deltage i professionelle netværk? Mikael har meldt sig til et nyt netværk hos CVX.vc og glæder sig meget til at få det maksimale udbytte ud af det. Netværket byder både på mulige pladser i advisory boards og bestyrelser, men også investeringsmuligheder, hvor man selv kan være med til at gøre en forskel.

Hvorfor og hvordan siger du “nej”? – Det er ikke altid så let

Det er vigtigt at have “ja-hatten” på, men det er mindst lige så vigtigt at kunne sige “nej”. Anders og Mikael taler i dagens episode om, hvad der skal til for at sige nej, hvordan de selv griber det an, hvilke faldgruber der kan være og også et par løsninger på, hvordan man bliver bedre til at sige nej.

“Must Have” affiliate tools – Til begynderen

På baggrund af en tråd i forummet på Marketers.dk, så taler Anders og Mikael i dag om, hvilke værktøjer der giver mening at anskaffe sig som nybegynder indenfor affiliate marketing. Der bliver talt om både tools og kurser, der koster noget, men også om, hvor mange gratis muligheder man har adgang til.

En digital rejse fra Jelling til Bangkok – Med stop i Indien, Kabul og Myanmar

Dagens podcast er noget helt særligt, da Mikael har inviteret Jes Kaliebe Petersen i studiet til en snak om, hvordan man som ung dansker kan rejse ud til frontier markeder og få succes. Jes har startet sociale netværk med +2 millioner brugere og oplevet et militærkup på tæt hold. Lyt med og bliv inspireret.

Ting jeg ville lære online – hvis jeg ikke havde et speciale

I dag bliver der tilbudt så meget undervisning gratis på nettet, og meget af det har en enorm høj kvalitet. Dagens podcast handler om, hvor Anders og Mikael ville fokusere deres energi på at lære mere, (hvis de ikke allerede havde et speciale). De kommer omkring programmering, den finansielle sektor, tilskudsordninger og AI. Mulighederne er uendelige.

Sælg til flere kolde leads – og bliv betalt for dit forarbejde

Hvis du sælger en form for konsulentydelser og udfører kold canvas salg, så er dagens podcast emne muligvis noget for dig. Det handler nemlig om, hvordan du kan angribe salget ved slet ikke at forsøge at sælge dit hovedprodukt i første omgang. Vil du spare tid og kun tale med de rigtige kunder, tjene penge på at anbefale det produkt, du vil sælge, og fremstå som en ekspert i processen, så lyt med.