Podcast – SEO

Søgemaskineoptimering (SEO) er kommet for at blive, så derfor har vi også en lang række podcast episoder omkring SEO.

Hver eneste måned sker der nye ting på SEO-fronten og Google ændrer konstant på hvad der virker og ikke virker.

I de 10 minutter lange podcast episoder går vi i detaljer om de mange forskellige aspekter af SEO der spiller ind hvis du gerne vil ranke nummer 1 på Google.

AI og SEO – Godt eller skidt

Året 2023 er helt sikkert et af de år, hvor AI kommer til at fylde en helt masse. Også i forhold til søgemaskineoptimering og generering af tekster, billeder og videoer. Mikael har endnu engang inviteret Thomas Rosenstand i podcaststudiet til en dialog om, hvordan AI kommer til at påvirke SEO, hvad Google tænker om SEO, og hvordan vi som hjemmesideejere og webshopejere skal forholde os til de nye muligheder.

Google Core Maj Update – En mulig løsning

I slutningen af maj måned kom Google med endnu en Core Update, og i den forbindelse blev mange hjemmesider ramt. I dages podcast taler Anders og Mikael om, hvordan Mikaels egne sider og andre danske affiliatesider også blev ramt, og hvad flere har gjort for at komme tilbage på sporet igen. Helt konkrete tiltag, der har virket for dem, der har implementeret dem.

SEO for webshops i 2022 – Del 1 – Dynamisk indhold, Tabels mm.

Søgemaskineoptimering bliver ved med at være en vigtig ting, og derfor er dagens episode del 1 af 2 (den anden udkommer i morgen). Morten Vadskær fra Shoporama er i studiet til en snak om brugen af dynamisk indhold på webshops, hvorfor tabels giver rigtig meget mening i forhold til SEO, og hvorfor brugen af emojis stadig har sin berettigelse.

Professionelle affiliate tekster – Interview med Sarah Munkgaard

At skrive gode affiliatetekster er ikke let og særligt ikke, hvis de både skal indarbejde alle SEO retningslinjer og samtidig kunne konvertere læsere til at klikke på knapper eller links. Sarah Munkgaard fra Partnertekst er i studiet til en snak om, hvordan de som bureau hjælper deres kunder med tekster af en høj kvalitet som også virker.

Det optimale produktfeed – Hvorfor “standard” aldrig er godt nok

I dagens episode af Marketers Morgen har Mikael inviteret Asger Storebjerg fra Resolution i studiet til en dialog om vigtigheden af produktfeedet en webshop bruger. Det gælder både i forhold til annoncering på Google, på Facebook, gennem sine affiliates og alle andre steder. Asger fortæller, hvad der er vigtigt at have med, og hvordan det påvirker negativt at undlade kritiske attributter.

Sammenligning og review af søgeord – Find dem let med Ahrefs

Som content affiliate, der baserer forretningen på organisk trafik, giver det mening at gå efter lower funnel søgeord. I dagens episode taler Anders og Mikael om brugen af SEO-toolet Ahrefs til at finde en masse sammenlignings- og review-søgeord inkl. søgeordsvolumen. Processen er relativt enkel og kræver blot, at du har adgang til Ahrefs.

En vild sploglink-case (dansk) – Hvad kan vi lære

I forummet på Marketers.dk har der været en tråd omkring et vildt eksempel på en dansk webshop (i en konkurrencepræget niche), der ved massiv brug af sploglinks har formået at skaffe sig en masse organisk trafik og har formået af fastholde sine placeringer over årene. Dagens episode handler både om den pågældende case, men også i høj grad om, hvordan og hvorvidt det overhovedet giver mening selv at benytte den slags metoder.