Podcast – Teknik

Uanset hvilken gren af online marketing eller online handel du arbejder med, så er der en masse teknik og software indblandet.

Software og programmer der kan gøre din hverdag lettere, kan øge din fortjeneste eller kan gøre dine kunders oplevelse bedre.

I de 10 minutter lange podcast epsioder bringer vi relevante emner op og går i detaljer omkring specifikke emner eller individuelle stykker software som vi selv har gode erfaringer med.

MicroStrategy Orange – Personlig verifikation

Næsten alle sociale medier har i dag deres eget lille checkmark. Blåt, grønt, guld osv. Men der er ikke noget centralt. Hvad hvis man kunne have ét unikt og personligt checkmark, der både verificerer, at du er dig, er et menneske og kan bruges på tværs af alle tech platforme, offentlige myndigheder og meget meget mere. Det er bl.a. det som MicroStrategy har sat sig for at løse via blockchain.

Effektivt og grønt – Analyse af store datamængder

Nogle gange glemmer vi de store datamængder, som eksempelvis Google ligger inde med. Anders og Mikael tager i dagens episode udgangspunkt i Google Maps, og hvordan AI har reduceret CO2 udslip og ventetid for bilister. Hvor kan store datamængder ellers udnytte AI, og hvordan kan der hentes penge på det? Det bliver der talt meget mere om i dag.

AI redigering af lyd – Tonalitet og umulig baggrundsstøj

Uanset om man optager podcasts, udfører interviews, laver webinars eller på anden måde producerer indhold, der kræver lydredigering, så er der nogle elementer, som altid har været besværlige at arbejde med. AI kommer nu med en løsning, der kan fixe nogle af disse elementer (fx baggrundsstøj) på en effektiv og nem måde. Et tool, der er værd at undersøge for dem, der arbejder med lyd.

CodeInterpreter er guld værd – Analyse og kode på steroider

Hvis bare man kunne kode, eller hvis bare man kunne analysere store mængder data nemt. Det kan du nu. CodeInterpreter til ChatGPT kan det hele og mere til. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. Kim Steffensen fra Chateksperten.dk er i studiet for at fortælle om mulighederne. Mikael stiller spørgsmål og kommer med ideer til, hvad der mon ellers er muligt.