Podcast – Teknik

Uanset hvilken gren af online marketing eller online handel du arbejder med, så er der en masse teknik og software indblandet.

Software og programmer der kan gøre din hverdag lettere, kan øge din fortjeneste eller kan gøre dine kunders oplevelse bedre.

I de 10 minutter lange podcast epsioder bringer vi relevante emner op og går i detaljer omkring specifikke emner eller individuelle stykker software som vi selv har gode erfaringer med.

Affiliatetracking introduktion – Forstå hvordan tracking virker

Når det kommer til affiliate marketing, så er tracking noget af det allervigtigste. Hvis ikke trackingen fungerer korrekt, så bliver affiliates ikke aflønnet korrekt, og annoncører betaler enten for meget eller for lidt. Anders og Mikael taler i dag derfor om helt basal tracking, hvordan det fungerer, og hvorfor det er noget, man som både affiliate og annoncør bør have en forståelse for.

Er gratis godt? – Fordele og ulemper

Der findes et hav af gratis værktøjer og tjenester “derude”, og vi gør nok alle brug af et eller flere af dem. Når noget er gratis, så er det ofte os selv, der er produktet. Vores data har værdi. Så hvornår er det ok at benytte noget gratis, og hvornår skal du hellere betale for det. Anders og Mikael vender det i dagens podcast, og de er ikke nødvendigvis enige.

5 (af 18) bedste strategier – Online marketing i 2021

På trods af den lidt poppede titel, så er Mikael faldet over en rigtig god artikel om online marketing strategier for 2021, og hvorfor det er så vigtigt at fokusere de rigtige steder. De 5 (af 18), som er udvalgt til dagens podcast, handler i høj grad om, hvorfor du skal sikre din tracking, hvorfor fastholdelse af kunder er essentielt og hvordan automatiserede tools kan være med til at give kunden en langt bedre oplevelse.

Brug video til kommunikation – Fordele og ulemper

Med flere der arbejder remote eller hjemmefra, så bliver video mere og mere relevant. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan brug af video og skærmoptagelser er en effektiv måde at kommunikere på, men ikke nødvendigvis altid den rigtige løsning i alle tilfælde. Lyt med og få inspiration til, hvordan du kan give mere værdi og kommunikere mere effektivt.

Vælg den rigtige webhost – Det rigtige valg for affiliates

Baseret på et webinar, som Mikael har optaget for medlemmerne af Marketers.dk, så handler dagens podcast om, hvilke spørgsmål du skal stille din webhost, INDEN du vælger at handle med dem. Rigtig mange af de spørgsmål, som er relevante, bliver kun stillet af de få, som er meget teknisk kompetente. Derfor kan dagens podcast være en øjenåbner for rigtig mange.

Affiliate tracking (WeCanTrack) – Et overraskende top #1 svar

En disciplin der ofte er overset og har været svært er tracking af sine affiliate aktiviteter. Med toolet WeCanTrack er en masse ting blevet lettere, og det er derfor dagens emne. Mikael har fået en demo af (og optager snart et webinar med) firmaet bag værktøjet WeCanTrack. Lyt med og hør deres #1 ide til at tjene langt mere som affiliate.

Er 5G bredbånd det nye fibernet – Fordele og udfordringer ved 5G

5G teknologien blev udviklet tilbage i 2013 af Samsung, men først i dag er den ved at blive rullet ud mange steder i verden. Teknologien skaber en masse spændende muligheder, men har også nogle meget relevante udfordringer, som der skal findes en løsning på, hvis det skal slå rigtigt igennem. Lyt når Anders og Mikael taler om muligheder, fremtiden, begrænsninger og ikke mindst, hvorfor 6G måske aldrig bliver til noget.

SEO Tools – Er tallene korrekte? – Analyse af de mest populære tools

Hvis man arbejder med SEO og har kunder eller chefer, så kan de normale SEO tools godt give lidt forklaringsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvad de enkelte tools viser af data. I dagens podcast taler Anders og Mikael om en analyse, som Search Engine Land har lavet, og om hvilke tools der umiddelbart ser ud til at ramme mest korrekt i 3 forskellige SEO discipliner.

Brug Google Trends til SEO – Toolet du ikke ved, at du skal bruge

Google Trends er et gratis værktøj fra Google, som har mange år på bagen. Alligevel bliver det relativt ofte overset, og det er lidt en skam. I dagens episode taler Anders og Mikael om, hvordan du kan bruge Google Trends til SEO, og hvad det er for indsigter, du kan få ved at lege rundt med de forskellige filtre, som værktøjet tilbyder.

Taler dit bureau om ITP? – Og hvis ikke, hvorfor ikke?

Marketers Morgen handler i dag om ITP problemstillingerne, og Mikael har undret sig over, hvorfor der er så lidt skriveri og så få bureauer, der taler om det. Det kan have en enorm betydning for, hvordan du bruger dine marketingkroner og kan i værste fald få dig til at træffe forkerte beslutninger. Lyt med og hør, hvad en mulig løsning kan være, og hvilke spørgsmål du evt. skal stille dit bureau.

Korrekt tracking er utopi – Google og FB analytics er ikke rigtige

I dagens episode har Mikael inviteret Morten Vadskær i studiet til en snak omkring tracking. Både i forhold til den udvikling vi har set over årene, men også i forhold til den trend, der har været de seneste år, og hvor tingene forventes at bevæge sig hen. Det bliver sværere og sværere at tracke, så hvad gør man som marketer nu og i fremtiden? Hør Mortens og Mikaels tanker i denne episode.

Let oprettelse og vedligeholdelse – af dine affiliatelinks

Som affiliate er en af de udfordringer, man har, at de links man opretter til webshops/annoncører, kan holde op med at virke eller pludselig lede trafik til et sted, der ikke konverterer. Der findes et plugin til Wordpress, der kan håndtere det langt hen ad vejen. Mikael taler om Commission Harvest plugin’et, hvorfor det er udviklet, hvad det kan, og hvad det ikke kan. Har du udfordringer med at vedligeholde dine affiliatelinks, så lyt med her.

Search Ads Affiliates – En overset niche med muligheder?

Der findes en god del affiliates, der arbejder med Google Shopping Ads annoncer, men umiddelbart relativt få der arbejder med search ads. Til trods for, at der fx hos Partner-ads findes mere end 300 annoncører, der tillader det. I dagens podcast taler Anders og Mikael om, hvordan det kan være, hvilke udfordringer der måske er, og hvorfor de tror, at der kan ligge en potentiel mulighed gemt for fx eksisterende content affiliates.

3 ting som man bør minimere/undgå – Sæt raketmotor på din hjemmeside

Hastighedsoptimeringsekspert Kim Tetzlaff er endnu engang i Marketers Morgen studiet for at forklare, hvilke 3 ting som du for alt i verden bør minimere eller helt undgå på din hjemmeside. Alle 3 ting er nemlig med til at gøre din hjemmeside meget langsommere end den behøver at være, og det kræver ikke ret meget at rette fejlene.