Kommatest
Tag en modig kommatest.
Vi er midt i at teste vores nye praktikanters kommafærdigheder, og vi tænkte, at du måske havde lyst til at lege med?
Tag testen herunder, og tjek din komma-kunnen.
Det tager kun et par minutter, men får dig med garanti helt ud på kanten af stolen.
Når du har taget testen, skal du vælge, hvad du gør:
Er du ekstremt modig, indsætter du din besvarelse som en kommentar på LinkedIn-tråden, inden du tjekker dit resultat.
Er du almindeligt modig, tjekker du selv dit testresultat først og skriver så i en kommentar, hvor mange rigtige du havde.
Er du mere forsigtig, skriver du bare en kommentar om, hvordan du klarede testen i forhold til dine egne forventninger.
Værsgo, her er testen. Hvordan sætter du komma i de 12 sætninger?
1. Døren åbnes ved at man trykker på knappen.
2. En mælk der er sur skal selvfølgelig smides ud.
3. Den overdrevent snobbede ubarmhjertige stil skaber normalt kun foragt hos modparten.
4. Se dig for og pas på trinene!
5. Tag og køb en buket roser og lidt persille til sovsen.
6. Start råbte træneren og så styrtede de afsted.
7. At han ikke passer ind i gruppen er efterhånden klart for os alle.
8. Det jeg sagde var at der ikke var plads nok til den!
9. Nu er der desværre gået tre uger siden jeg har set hende.
10. Nu er det desværre tre uger siden jeg har set hende.
11. For os andre at se må det være en ubarmhjertig skæbne.
12. Han protesterer jo hver gang jeg foreslår at hæve skatterne.
Her er besvarelsesarket som PDF.
Husk at hoppe tilbage til LinkedIn for at skrive en kommentar om, hvordan din test gik.