27 webshopejere afslører årets mest trafikskabende link

27-webshopejere-trafikskabende-link

 

Der er to slags virkeligt værdifulde links. Den ene slags er den, der giver masser af konverterende trafik.

Den anden slags udkommer der en blogpost med 28 eksempler på om få dage. (nu er den ude. Læs med hér!)

Jeg tæller til tre, og så popper nyhedsbrevstilmeldningen op, og du kan skrive dig på og få besked om den næste blogpost! 🙂

Spørgsmålet er: Hvad er årets mest trafikskabende link til din webshop?

Vi springer direkte ud i det. Her får du 27 danske ægte webshop-ejeres svar på, hvad det mest trafikskabende link var sidste år.

 

Rune Poulsen, ejersendentanke

De mest trafikskabende links er klart de links, vi får fra vores samarbejdspartnere som Interflora, Ønskebørn etc. som gør opmærksom på, at kunden nemt og hurtigt kan sende et digitalt gavekort til modtagers mobiltelefon på få sekunder. På den måde kommer der rigtig god trafik hver måned, som konverterer rigtig godt i forhold til anden henvisningstrafik.
Lav en liste over dine samarbejdespartnere, og spørg om det ikke er muligt at få et relevant link fra deres website.

 

Lars Duelund Sørensen, Knowledge Manager MCBvildmedvin-logo

Vi har to, et fra et samarbejde med en blog som skriver om mad og vin. Det bedste ved denne aftale er, at det rent faktisk var dem som kontaktede os med idéen og spurgte om lov. Den anden er en aftale, vi selv har lavet med en anden shop om, at deres brugere optjener point på deres shop, som kan indløses hos os. Det giver både linkværdi, da det er en meget stor B2B shop, men også pænt med trafik.

 

Christian Mortensen, webmaster, Billig-arbejdstøj.dkbillig-arbejdstoj-logo-80px

Det er meget lidt af vores salg på webshoppen der bliver skabt gennem links, der ikke er fra Google (organisk og adwords), andre søgemaskiner, nyhedsmail, Facebook mm. Først på en 23. plads, rent indtjeningsmæssigt, kommer der et link fra én af vores leverandører.

 

Nicolaj Nielsen, Online Marketing – SEO Manager, CompellDANSKI

Det mest trafikskabende link DANSKI fik, kom på baggrund af en større bloggerkonkurrence, hvor vinderen havde mulighed for at vinde en skirejse for 2 personer. Konkurrencen var opdelt i to dele – tilmelding og afstemning. I tilmeldingsprocessen havde alle mulighed for at deltage med et indlæg omkring deres bedste tid på ski. Alle indlæg blev indsamlet og vurderet af en jury ved DANSKI, som udvalgte de 10 bedste indlæg, som skulle kæmpe om førstepladsen.

I afstemningsprocessen kunne deltagerne (og alle andre) løbende se hvem der førte, og en reel kamp omkring stemmer blev således sat i gang, da top 3 længe kæmpede om førstepladsen. I den indledende fase var den primære trafikkilde folk, som blev fascineret af historierne i de gode indlæg, og selv ville tjekke mulighederne for at opnå dette. I afstemningen bestod besøgende primært af folk, som ville stemme på deltagerne.

Ud over trafikken på diverse blogs, så blev konkurrencen også flittigt delt i forums og på sociale medier, med en konstant eksponering af DANSKI.

 

Michael Madsen, Managing Director Abilica Denmark og Nicolaj Nielsen, Online Marketing – SEO Manager, CompellAbilicaOnline

Et af de mest trafikskabende link i 2014 til AbilicaOnline.dk, kom på baggrund af Skaldutræneidag.dk. Hjemmesiden går kort ud på, at besvare spørgsmålet “Skal du træne i dag?” på en humoristisk måde. Endvidere blev hashtagget #Skaldutræneidag benyttet på Instagram for at skabe trafik til siden og en hype omkring dette mystiske nye hashtag, som alle med interesse for fitness pludselig benyttede. En konkurrence blev endvidere benyttet for at skaffe endnu flere deltagende til benyttelse af hashtagget.

Konkurrencen på Instagram skaffede 2000 billeder med hashtagget, 200+ delinger på Facebook, samt diverse delinger på andre sociale medier. Herudover fik domænet 34 links fra 11 relevante domæner (ahref data d. 12.9.14). Udover den relevante trafik, så var disse links med til at skabe et stærkt domæne, som på sigt kunne benyttes og styrke AbilicaOnline.dk.

 

Christian Ravnkilde Andersen, stifter og ejerSport Import_logo_80px

Den kommer fra en af mine samarbejdspartnere. Vi linker til hinanden, fordi det giver god mening, da vi begge er i samme branche (sport/fodbold). Jeg har lavet et blogindlæg, hvor jeg skriver om et af hans produkter, og han omtaler mig på sin “Partnere”-side. Jeg kontaktede ham via e-mail og foreslog dette samarbejde.

 

Mette Bloch, Marketing ansvarligdesignlite-logo

Det mest trafikskabende link kommer fra forbrugsforeningen.dk og er opstået pga. partnerskab. Linket har genereret både trafik og en del omsætning.

 

Jan Jægermark, Online Markedsføring, Whiteaway Groupwhiteaway

Dette link, (http://spotdeal.dk/Tilbud/4357) sammen med få andre links fra samme site, mere end firedoblede vores trafik over en kort periode. Vi stod og skulle af med en masse cykler på WhiteAway.com, så det gav god mening for os at forsøge at lave nogle rigtig gode deals og få dem ind på et dealsite. Vi fik solgt RIGTIG MANGE cykler. Alle linking pages er i øvrigt stadig indekseret og live på deres site.

 

Lars Bachmann / Search & Social ManagerCykelpartner-80px

Det domæne der trækker mest trafik er bikesize.dk. Bikesize er en 6 år gammel ”Cykel størrelses guide”, som er lavet for at hjælpe folk med at finde den rigtige cykelstørrelse.

Da størrelsen typisk er noget af det første folk undersøger i forbindelse med køb af en ny cykel, er det en god indgangsvinkel til shoppen.

 

Morten MortensenDomotech-logo2

Når jeg gennemgår listen at trafikkilder, så skal jeg desværre rigtigt langt ned, før der dukker et link op, som IKKE er enten CPC, Affiliate, egen blog, Organisk Google, Sociale medier eller Prisssøgnings tjenester.

Jeg har ikke formået at etablere links fra andre ‘troværdige’ kilder end TrustPilot og diverse mere eller mindre lukkede fora, hvor jeg har har brugt min url i signaturen.

Jeg har faktisk, med uforholdsmæssig god succes, formået at samle rigtigt meget trafik op fra long-tail søgninger på min egen blog, som er en væsentlig trafikkilde, som iøvrigt konverterer rigtigt godt.

Jeg er klar over, at jeg har et udviklingspotentiale omkring link-building.

 

Christian Harboe – MedejerBlacksnow Logo

Vores mest trafikskabende link er faktisk en gammel artikel på en blog, vi lavede for cirka 4 år siden: http://freeskiing.dk/ski-koeb/. Vi lavede en komplet guide til valg og køb af ski. Guiden har givet omkring over 1000 besøgende i vintersæsonen til blacksnow.dk. Udover at det er det mest trafikskabende link, er det også fra en skarp kundegruppe, som er interesseret i produkter, som vi kan tilbyde, og som er på nippet til at investere. Top 5 over mest trafikskabende links kommer alle fra Freeskiing, så vores hygge-blog har haft enorm betydning for – og indvirkning på både salg og besøgstal.

Vi har aldrig brugt tid på at linkbuilde på Freeskiing, men blot på at skabe en masse guides og kvalitets-content, som alene har gjort, at bloggen ligger stærkt placeret på de helt store keywords.

Jesper Christensen – partnertriudstyr_80_logo

En, vi ikke kender, har postet dette indlæg på Facebook: https://www.dropbox.com/s/wb3u2hi6l7hbqfl/Sk%C3%A6rmbillede%202014-09-10%2009.43.54.png?dl=0 . Det er et godt eksempel. I løbet af 1 time, solgte vi 8 Ogio tasker

 

Lise Kryger, indehaver af Slipangsten.dkslip_angsten_logo

Det link, jeg får mest trafik fra, er Netdoktor.dk. Det er skabt gennem vidensdeling i forum- både af mig selv og andre.

Det næstmest trafikskabende er Srg.dk – som er Studenter Rådgivningen. Linket giver rigtig meget trafik, hvilket har overrasket mig. Jeg kontaktede dem for nogle år siden og spurgte, om de kunne se en interesse i at linke til min side. Dengang var der ikke specielt meget fokus på angst. Det er der så i den grad kommet i løbet af de senere år. Især hos de studerende har der været meget fokus på det. Det har jeg så også kunne følge på trafikken: At netop dette link (samt Netdoktor.dk), er linksene, hvor jeg absolut får flest besøgende fra.

 

Jakob Hjorth – Online Store Managerandpants-logo

Vi er startet samarbejde med Viabill.com og Pricerunner.dk , som allerede har skabt meget trafik og et par salg. Derudover samarbejder vi med forskellige modeblogs (vildekaniner.dk http://fierceogfattig.dk http://trineswardrobe.dk). Samarbejdet kan være: 1) Konkurrencer. Vi udlover et gavekort, et stykke tøj el.lign. igennem en af disse modeblogs. For at deltage i konkurrencen skal kunden ind på vores side og finde sit favorit produkt samt sætte linket ind i kommentarfeltet på den pågælende blog. 2) Bloggeren får sponseret et stykke tøj, som bliver postet på bloggen, hertil kommer en beskrivelse samt link til vores shop. Generelt giver vores samarbejde med bloggere meget trafik til siden.

 

Morten Vadskær, e-købmandfaktorfobi-logo

Det mest trafikskabende link kom fra taenk.dk. Udover at der kom megen trafik, så konverterede trafikken også overraskende godt (hvilket var naturligt nok, da folk typisk klikkede sig ind på test-vindere i Tænks test). Vi fik adgang til testen med det samme og ringede straks til vores leverandører og købte resten af deres parti af testvinderne. Både for at kunne levere, når efterspørgslen skete, men også for at afskære konkurrenterne fra at have mere end højst nødvendigt.

 

Karsten Birkelund, Direktørmade4men-80h

Een af vores amerikanske leverandører tænkte, at de gerne ville gøre os en tjeneste og lave betalt twitter-annoncering med et link til vores shop. Dejligt. Bortset fra, at amerikanske besøgende på en dansk webshop ikke ligefrem skaber super konvertering og i virkeligheden blot gjorde, at vi måtte filtrere linket fra, fordi vi ikke kunne sammenligne vores normale KPI’er og nøgletal fra GA.

​Ikke desto mindre, det er ret spændende at se, hvor meget trafik man i virkeligheden kan hive, hvis bare man kommer udenfor lille Danmark.

 

Joachim Løvgaard, Online markedsføringschef, 2trendy.dk2trendy

Vores egen blog giver efterhånden mere og mere trafik til vores egen side. Desværre har vi ikke mange links ‘ude i verden’, der konkurrerer med den på det punkt. Det er noget vi arbejder på.

 

Joachim Løvgaard, Online markedsføringschef, Babytorvet.dkbabytorvet-transparent

Vores mest trafikgivende links kommer helt sikkert fra nogle af vores egne sites, som vi er ejere/medejere af, som omhandler babyudstyr. De står også for en pæn del af vores omsætning.

 

Kent Medomcurvii (1)

Det link med mest trafik, er faktisk et ”lukket” link. Jeg fandt en større lukket gruppe på facebook, der lige præcis ramte min målgruppe spot on. Jeg ansøgte om medlemskab og forhørte mig hos admin, om det var i orden, at jeg stillede medlemmerne et par spørgsmål vedr. online handel med tøj. Missionen var ikke et trafikstunt, men jeg havde oprigtigt nogle issues, jeg gerne ville have afklaret med reelle potientielle kunder i stedet for at gætte forkert. Jeg fik grønt lys til at poste mit opslag + link i gruppen og ud over en kæmpe diskussion, der gav sindssyg meget brugbar viden, skabte det også rigtig meget trafik på kort tid. Det er en taktik jeg har brugt flere gange, først og fremmest for at blive klogere på min målgruppe, og sekundært som en bonus med branding og direkte trafik.

 

Kristian Toft Lønborg, Adm. Direktør Hjem.dkhjemLogo80

Det mest trafikgivende link kommer fra grillguru.dk, hvor der er blevet diskuteret webergrill og i den forbindelse lavet et fint link til os. Vi deltog ikke selv i debatten. Der er andre domæner, der giver mere trafik, men det er fra flere links på de pågældende sites – hvorimod linket på grillguru.dk er det mest trafikgivende unikke link.

 

Brian Brandt – ehandelsekspertsovedyret-logo-80px

Det mest trafikskabende og til dels også en af de mest salgsgenererende links er vores samarbejde med Morten Musik. Vi har i samarbejde skabt en børnemusik CD med godnathistorier. CD’en er inspireret af pædagoger, børn, forældre, bedsteforældre og andre, som har meldt ind med historier. Historierne har Morten Musik skrevet til godnatsange og udgivet på CD under navnet Godnatsagen – mest for børn.

Det har skabt en masse opmærksomhed omkring Sovedyret, og den fysiske CD sælges på Sovedyrets hjemmeside – hvilket trækker en masse besøgende ind, som også køber CD’en og ofte smider lidt ekstra med i kurven.

Det bedste ved det hele: I en branche, hvor der bliver kopieret helt vildt, er det rart at vores konkurrenter ikke kan få det samme link.

Morten hørte om os på de sociale medier og tog kontakt til os, om vi skulle lave et samarbejde. Vi var straks klar og tog et par møder, og et halvt år efter, stod vi med en musik CD.

 

Jesper Hedegaardebikecenter_endelaf_sort_mail

Helt klart Politikken.dk, hvor de lavede en artikel om den nye generation af elcykler. Det var ikke noget, vi havde arbejdet på, så det kom lidt som en overraskelse.

 

Henrik Kepler, E-commerce managerNordic-Sport_logo80_jpg

Vi lever jo i en nicheverden, hvor de sociale medier er et godt redskab til at komme ud med vores content i form af gode blog indlæg, men de tæller jo ikke i denne omgang. Så når vi får trafik, er det fra større danske Ski og rulleskøjteklubber som f.eks. Københavns ski klub, Holte ski klub, Vesterbro rulleskøjteklub og Friday Night Skate.

Ellers god redaktionel omtale, som f.eks. da TV2 Godmorgen, under OL, lavede et indslag omkring skismøring, og hvad der var sket af fejl med det norske landshold. TV2 Godmorgen optog live fra vores butik, og vi fremstod som eksperter.

 

Emil Kristensen, E-commerce manager

logo_livingshopJeg har dagligt kontakt med bloggere og high-value sociale profiler, som vi benytter til at markedsføre nye varegrupper og udsalg. Vi kan i dag konstatere, at dette fokus på bloggere virkelig har givet et pay-off både i naturlige links samt kroner og øre på bundlinjen. I vores branche bliver de bedste bloggere ofte nævnt på medier som Ekstrabladet, Euroman mm., hvor der bliver linket til blogindlæg med vores content og links til vores webshop. Vi benytter derfor bloggerne til at agere social proof for vores indhold og produkter.

 

André Nielsenmyphoneshop_80x80

Et af de mest trafikskabende links vi selv har skaffet, er fra en af vores konkurrenters shop. Det opstod da vi en dag kunne konstatere at denne shop havde kopieret en af vores produkttekster, som vi havde brugt en del til på, og som havde skaffet os en solid placering som nr. 1 i Google på dette produkt. Da vi opdagede dette, ringede vi med det samme til den pågældende shop og fik fat i en beslutningstager. Efter en god og konstruktiv dialog blev vi enige om, at de fjernede den kopierede tekst. De besluttede sig for, at de i stedet for den kopierede tekst linkede direkte til os. Det har givet en del kvalificeret trafik.

Og det har, både økonomisk og i forhold til tidsforbrug, været en langt bedre løsning for os. Vi har ikke brugt tid og kræfter på en erstatningssag for den kopierede tekst. Det er uden tvivl, den løsning jeg fremover vil forsøge mig med når vores tekster bliver kopieret.

 

Viskerbladet-logo-80pix

Kasimir Nikolajsen – E-købmand

Det meste trafikskabende link må være: En beskrivende artikel på en blog om nogle af mine produkter: Sodablæsning og soda tilbehør.

Ellers har jeg købt nogle link hos guloggratis.dk, de leder også en god mængde trafik ind i shoppen.

Tim Liljendahlhaandlavetdk

Det link, som har skabt mest trafik / omsætning, er faktisk et ældgammelt link fra amino (5 år). Linket henviser til et ekstremt sæsonpræget produkt og i år skabte det endnu engang omsætningsrekord for netop dette produkt.

Kort fortalt

Tak til alle 27 webshops for at dele her!

Nogle af de gennemgående træk er leverandørlinks, samarbejder, forumlinks, presseomtaler, brug af populære bloggere, links fra egne indholdssites og links fra Facebook.

Jeg synes, at der er rigtigt meget at lære af de korte historier her. Du kan med garanti finde inspiration til egne tiltag.

Husk at den anden del af indlægget her udkommer om kort tid. Den hedder “28 webshop-ejere fortæller om årets mest troværdige link” Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og få besked. EDIT: Nu er indlægget om troværdige links udkommet!

Mvh Anders Saugstrup

PS. Hvis du kender en eller to webshopejere, som burde kende den her artikel, ville det være en ære, om du ville sende dem linket til den.

PPS. Vil du være med i næste års runde, så send os en email på service@marketers.dk