Sådan øgede jeg min affiliate indtægt med 400% på 6 måneder.

Sådan øgede jeg min affiliate indtægt med 400% på 6 måneder.

I dette indlæg fortæller jeg, hvordan jeg på mininvestering.dk gik fra en månedlig affiliate indtægt på 2-3.000 til 10.000+ ved at gå fra kun at ansøge de affiliate programmer, jeg kunne finde, til at skrive om en direkte aftale med dem, der ikke har et officielt affiliate program. Jeg havde ikke meget trafik, da jeg skrev til de første, men min trafik var værdifuld nok til, at vi lavede en aftale, og det blev en succes for begge parter.

Da jeg for over 10 år siden oprettede mit første affiliate link, var det naturligvis med drømmen om at tjene mere end et par hundrede kroner i måneden. Sandheden er desværre, at mange af dem, jeg møder idag, har en håndfuld projekter men aldrig rigtigt får succes med nogle af dem. Jeg stod i samme bås, indtil jeg for alvor fik fart under feltet på min blog Min Investering. Opskriften, som jeg vil dele i dette indlæg, handler i høj grad om at tænke udenfor boksen og ikke gøre det samme som de mange andre affiliates, du ellers skal kæmpe om top 3 placeringerne med.

Step 1 – Opbyg troværdighed

Både de besøgende, Google og dine mulige affiliate samarbejdspartnere lægger vægt på troværdighed. De besøgende konverterer bedre, Google sender dig højere op i resultaterne, og de mulige samarbejdspartnere siger ja tak til en aftale. Der er mange måder at opbygge troværdighed på, men det handler altid om at sætte et ansigt på. Det er en ting, vi affiliate marketers i Danmark er utroligt dårlige til.

Tips til at opbygge troværdighed på en side:

  • En synlig om os/om mig side med billeder og information
  • En kontaktside med e-mail, adresse, kontaktformular og evt. telefonnummer (Jeg har oprettet et dansk telefonnummer på Yodel.io, der går automatisk på telefonsvarer og sender beskeden til mig som .mp3 i en mail)
  • Vis tydeligt skribenten med navn og billede i artiklerne. Er der flere, anbefaler jeg en forfatterside til hver med link til deres LinkedIn profil og mere information.
  • Link naturligt ud til autoriteter som kildehenvisning i dine artikler

Et lille trick, jeg ser på flere og flere affiliate sider, er en livechat! De kan altså køres fra mobilen, og den ene person, der skriver om dagen (som bagefter konverterer), er helt sikkert en god investering at bruge tid på.

Jeg brugte en del energi på udenlandske sider for at finde inspiration til, hvordan jeg kunne gøre dette. Et af de sites, jeg fik mest inspiration fra, var Backlinko bloggen, hvor Brian Dean udgiver nogle af de mest optimerede blogposts, jeg har fundet online.

Jeg fandt lige et billede af min side fra starten af 2018, hvor du kan se en række af de tiltag, jeg foretog mig allerede fra start.

I menuen finder du et tydeligt “Om Mig” punkt. Ved artiklen kan du se, at jeg har skrevet den, og i sidebaren finder du “Min Portefolie”
Allerede der har jeg fortalt læsere, Google og samarbejdspartnere, at jeg ikke er bange for at vise, hvem jeg er.

Step 2 – Målret dit indhold

En af de fejl, jeg begik, da jeg startede siden, var, at jeg skabte indhold, der enten ikke var målrettet søgeord og derfor slet ikke fik organiske besøgende – eller indlæg, der var målrettet søgeord uden værdi.

Det var først, da jeg skiftede strategi, at jeg begyndte at se resultaterne. Når jeg idag skaber et stykke indhold, ser jeg på:

  • Søgeord, både store brede og longtail
  • Værdien af de besøgende. Kan jeg skabe en forretning på det nu eller senere? (Er det besøgende tidligt i flowet, kan jeg sende dem på nyhedsbrevet og konvertere dem senere)
  • Er det et langsigtet stykke content? Noget jeg løbende kan opdatere og udvide?

Er svaret ja til alle 3 spørgsmål, kan jeg gå videre. Herunder har jeg vedhæftet et eksempel på et stykke content, der startede som 750 ord, og som idag har vokset sig til en guide på over 4000 ord, der stadig løbende udvides.

Step 3 – Tro på din egen værdi

Når du har knoklet for at opbygge din troværdighed, et site med godt indhold og besøgende på siden, er det tid til at tro på din egen værdi og konvertere den til cashflow.

  • Tænk, hvis du turde tale med den annoncør, du sender klart flest leads/salg til og spørge efter 1% højere sats?
  • Tænk, hvis du turde skrive til de 3 største konkurrenter og høre, om de ikke har lyst til at lave en affiliate aftale og give en højere sats?
  • Tænk, hvis du kiggede på dit indhold og kontaktede 3 nye affiliate muligheder?

Mange tænker, at det ikke kan betale sig at bruge tid på kontakt med annoncørerne, og det er også rigtigt for en række projekter. I mit tilfælde er jeg i en branche, hvor leads kan have meget høj værdi, og hvor der ikke er mange troværdige annoncører. Derfor kan det betale sig for mig at bruge tid på denne kontakt med de annoncører, der er.

Min erfaring er, at det tager 5-10 e-mails at få et svar. Jeg sendte i 2017 20-30 e-mails rundt til mulige samarbejdspartnere, og fik svar fra en håndfuld. Det er dog denne håndfuld, der var med til at skabe min vækst. Herunder kan du se en af de e-mails, jeg sendte afsted:

Sådan laver du en direkte affiliate aftale

Langt de fleste firmaer har opsat Google Analytics med målsporing. Derfor har de allerede data til at kunne lave en direkte affiliate aftale med dig.

Mit bedste råd, når du går ind i en forhandling om en direkte aftale, er:
– At have en idé om hvad konverteringen skal være, og hvad du ønsker for den.
– Aftal en testperiode og evaluer efter den.
– Sørg for at være meget tilstede i starten: vis annoncøren, at du faktisk gerne vil det her.

En af de ting, jeg syntes er spændende ved direkte aftaler, er, at I kan afregne for andre konverteringer end direkte salg. Det kunne være, når folk henter en e-bog, tager en test eller noget helt tredje, der skaber værdi for annoncøren.

Noter fra mine aftaler:

  • Jeg aftaler altid afregning hvert kvartal for at mindske administrationen. Så er de også mere tilbøjelig til at fortsætte aftalen, selvom trafikmængden ikke er stor.
  • De skal sende mig en oversigt over antal leads, hvorefter jeg sender en faktura.
  • Jeg sporer selv antallet af klik, jeg sender afsted med et WordPress Plugin. På den måde har jeg selv en finger på pulsen.
  • Jeg forsøger at aftale en så simpel konvertering som muligt. Jeg vil hellere modtage 25,- for hvert signup til deres system end 1% af omsætningen fra dem, der skriver sig op. Jeg ved, at mine leads er af høj kvalitet, og hvordan de så får dem til at skabe værdi efter signup må være annoncørens ansvar.

Jeg samler altid aftalen i en e-mail, hvor vi så begge godkender. Simpelt og effektivt, hvis der skulle opstå en situation senere.

Nu har du fået “hemmeligheden” bag min succes med affiliate. Jeg håber, at samme formular kan bruges til at booste din indtægt.