Hey webshopejer! -> Få dine affiliates til at sælge mere og dermed øge din omsætning

Få dine affiliates til at sælge mere og dermed øge din omsætning

Uanset om du allerede gør brug af affiliates i din forretning eller ej, så er der hjælp at hente.

At få andre til at arbejde for sig og kun betale for det, hvis det giver dig sikker profit på bundlinjen, er en ”no-brainer” for de fleste.

Men er du I tvivl om hvor du skal starte, hvordan du arbejder effektivt eller hvordan du får dine eksisterende og nye affiliates til at sælge mere, så er du kommet til det rigtige sted.

Lad mig hjælpe dig med at maksimere udbyttet af dine affiliates

Men hvorfor bør du overhovedet lytte til mig?

affiliate marketing ekspert - mikael rieckDet bør du fordi jeg:

  • Har arbejdet med online markedsføring siden omkring 2003 og har haft fingrene godt nede i mulden.
  • Har drevet adskillige succesfulde affiliate websites i flere forskellige nicher og har samarbejdet med en masse forskellige annoncører (ejere af webshops) gennem årene.
  • Har drevet online marketing forummet Marketers.dk sidne 2012 – Et forum der uddanner både affiliates og annoncører indenfor alle de relevante aspekter af online marketing.
  • Har indgående viden om hvordan du som annoncør og affiliate får det bedst mulige samarbejde.
  • Har hjulpet de webshops som i dag er en del af det der kaldes ”Elite Annoncører”, omsætte for mere end 61 millioner om året – alene via affiliate marketing (vækst på mere end 42,2% over det sidste år).

Hvad du får ud af et samarbejde

Forskellige webshops har brug for forskellige ting i deres affiliate marketing. Hos mig kan du blandt andet få hjælp med følgende:

Kategorisering af eksisterende affiliates

Ikke alle affiliates er lige dygtige til at sælge dine produkter. Det er derfor vigtigt at bruge tiden på de rigtige affiliates – dem hvor potentialet er størst og som derfor kan indbringe den største omsætning til din forretning.

Jeg gennemgår liste af dine eksisterende affiliates og giver dem en rating baseret på data og på min erfaring. Herefter skal affiliates kontaktes alt efter hvilken rating, de har. Det er vigtigt at motivere hver enkelt affiliate baseret på vedkommendes konkrete situation.

Du kan vælge, at jeg systematisk kontakter og opfølger dine affiliates for dig. En anden mulighed er, at jeg kan udarbejde skabeloner for dine emails til de forskellige affiliates alt efter rating. Bagefter kontakter du selv affiliates og følger op.

Eksempler på ratings af affiliates i dit program:

  1. Højt performende affiliates, som generer mange salg til dig (de skal anerkendes, motiveres og knyttes tættere sammen med dig som annoncør)
  2. Middel performende affiliates (skal rådgives og motiveres)
  3. Affiliates, som sender masser af trafik, men skaber få salg (her er det vigtigt at sætte ind. Fx trækker denne type affiliates din EPC ned for programmet, hvilket får det til at se mindre attraktivt ud for kommende affiliates, når de kigger på data. Rådgivning til disse affiliates om enten at forbedre kvaliteten af trafikken eller eventuelt om afslutning af samarbejdet er oplagte muligheder)
  4. Affiliates som er inaktive (de skal motiveres, guides, så de enten forbedrer performance eller eventuelt afslutter samarbejdet)

Opfølgning af affiliates baseret på deres performance

Affiliates er selvstændige og driftige entreprenører, men som alle andre, kan de have brug for løbende motivation, inspiration og anerkendelse.

For mange webshops er det en tidskrævende opgave og noget der ofte bliver overset. Jeg kan overtage denne opgave og sikre, at de bedst performende affiliates for den kritiske opmærksomhed fra dig som annoncør.

Personlig sparring og opfølgning med dygtige affiliates kan kaste store forbedringer af sig. Tænk for eksempel på hvad det kan betyde for din forretning, hvis dine bedste affiliates beslutter sig for virkeligt at satse på samarbejdet med dig. At bygge deres nye sites i din niche i stedet for i andre.

Jeg har gennem årene set mange eksempler på ekstreme resultater, når affiliates først går ind i et tæt samarbejde med en annoncør.

Tjek af trackings, undersøgelse af annulleringer mv.

Er du bange for at der er noget galt med tracking af salg?

Enten at der bliver solgt for meget (og at salg derfor skal annulleres) eller har du affiliates som henvender sig omkring fejlagtig tracking (for lidt registreret salg)?

Lad mig dykke ned i tallene for at se hvad der er op og ned på det hele. Du slipper for hovedpinen og jeg tager kommunikationen direkte med alle involverede parter.

Kontakt til netværk ifht. at få aktiveret effektive affiliates (som ikke er aktive i netop dit program)

Affiliatenetværk sidder med en masse insiderviden. De ved hvilke affiliates der gør det godt, hvem der har potentiale og hvem der ikke rigtig får gjort noget ved det.

Med deres viden og min hjælp, kan du få fingrene i flere af de dygtigste affiliates.

Finde nye affiliates i SERPs på konverterende PPC søgeord

Dygtige affiliates kommer sjældent af sig selv og derfor giver det rigtig god mening selv at opsøge dem.

Jeg hjælper med outreach på telefon og mail til potentielle affiliates, som har gode søgemaskineplaceringer for de søgeord der sikrer mange salg.

Med disse affiliates kan du optage flere placeringer på side 1 i søgemaskinerne, men du kan også potentielt skære ned på dit PPC budget.

Jeg baserer min analyse på dine data (fx fra AdWords), så vi er sikre på at kigge på de søgeord, som faktisk betyder salg i din forretning. Affiliates, som ranker på dé søgeord, er værdifulde for dig, at samarbejde med.

Landingsside for affiliates og incitamentskampagner

For at tiltrække og fastholde de bedste affiliates, så er det vigtigt, at du skiller dig ud fra mængden af annoncører der kæmper og deres gunst.

Der er flere måder at gøre dette…

Målrettede landingssider er en rigtig god start. Incitamentskampagner til at højne motivationen, er en anden. Meget få gør brug af disse og endnu færre har succes med det.

Også muligheden for at gøre effektivt opmærksom på dit program i grupper på sociale medier, hvor affiliates samles, er et vigtigt redskab.

Med den rette vejledning kan du maksimere udbyttet af dine tiltag.

Tjek af indtjeningen inkl. beregning af livstidsværdi

  • Ved du hvor meget du du kan ”tåle” at betale dine affiliates for deres arbejde?
  • Har du styr på livstidsværdien af en ny kunde?
  • Kan du bruge den livstidsværdi, eller betyder cash flow, at du skal være mere forsigtig i starten?

Lad mig hjælpe dig med at få klarhed over hvad dine affiliates rent faktisk bidrager med, så du med sikkerhed kan betale nok til at affiliates finder det interessant, men også sikre, at du ikke betaler for meget.

Lyder det interessant, og hvad koster det?

Lyder det som noget for dig, så kan du kontakte mig uforpligtende via mail på m@marketers.dk.

Og hvad koster det så? – Den indledende dialog er naturligvis gratis. Der finder vi sammen ud af, hvad du har behov for, og hvordan jeg kan hjælpe dig bedst muligt. Der er ikke to webshops (eller personer), der er ens.

Afhængigt af opgavens omfang, så vil en del arbejde kunne udføres af min (billigere) personlige assistent, mens jeg tager mig af de mere krævende opgaver.

Der sættes ikke noget i gang, før vi er enige om, at det arbejde, vi udfører, vil bringe dig den værdi, du ønsker at få ud af det.

Ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Mikael